• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kongruens

Oprindelig forfatter ES-H Seneste forfatter Redaktionen

kongruens, inden for sprogvidenskab overensstemmelse mellem to eller flere ord i en sætning med hensyn til bestemte grammatiske træk som køn, tal, kasus, person eller bestemthed. På dansk kongruerer artikler og adjektiver med det substantiv, de lægger sig til, i køn og tal, fx en stor bil, et stort hus, store biler. Kongruens findes i mange sprog desuden mellem subjekt og verballed, fx he is, they are, mellem subjekt og subjektsprædikativ, fx den er rød, de er røde, mellem pronominer og de ord, de henviser til, fx Anders, han ... og børnene, de ... .

Ordet kongruens kommer af latin congruentia 'overensstemmelse', af congruere 'stemme overens med, falde sammen'.

Kongruens er således et krav om ensartethed mellem forskellige dele af sætningen og adskiller sig fra grammatisk styring, hvor ord, der ikke selv har et givet træk, kan kræve det hos andre; fx kræver i tysk præpositionen durch altid akkusativ.