• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

passiv

Oprindelig forfatter MHers Seneste forfatter Redaktionen

passiv, (af lat. passivum, afledt af pati 'lide, udsættes for'), diatese, hvis hovedfunktion er at nedtone agenten, dvs. den, der handler, mens patienten, dvs. den, der er genstand for handlingen, udgør det grammatiske subjekt, fx huset blev bygget på 14 dage.

Eksempler på brug af passiv
Passiv tager udgangspunkt i patienten og nedtoner eller udelukker agenten af forskellige grunde, fx
når man ikke ønsker at nævne agenten vi er blevet snydt
når man ikke kan nævne agenten der dræbes mange mennesker i trafikken
når agentens identitet ikke er væsentlig porten lukkes kl. 22
porten bliver lukket kl. 22
når man ikke vil forpligte modtageren tror du, det kan nås i dag?
når man vil skabe sammenhæng til noget foranstående ved at fastholde samme subjekt i begge sætninger Peter kom ikke. Han blev forhindret af børnenes sygdom

Passiv dannes enten ved en særlig bøjning af verbet, jf. latin Caesar interficitur (a Bruto) 'Cæsar bliver myrdet (af Brutus)' over for aktiv Brutus interficit Caesarem 'Brutus myrder Cæsar' eller på mange sprog ved konstruktion med verber som 'være' eller 'blive', jf. fransk César est assassiné (par Brutus) 'Cæsar bliver myrdet (af Brutus)'.

Dansk danner i modsætning til mange andre sprog to passivformer: ved bøjning med -s eller konstruktion med blive. Forskellen er både formelt, semantisk og stilistisk betinget. Formelt kan nogle verber i visse former ikke danne s-passiv, jf. han blev skudt; semantisk bruges blive-passiven ofte om specifikke begivenheder, mens s-passiven er mere neutral og ofte med en generel eller forskriftsmæssig betydning, fx fangen bliver løsladt i morgen over for fanger løslades oftest om morgenen. Stilistisk er s-passiven derfor af semantiske grunde typisk for mere formelt sprog. Se agens og dansk sprog.