Potentialis, (lat., afledt af potens), grammatisk betegnelse for en verbalform, der angiver, at en handling er mulig på visse betingelser. Potentialis optræder især i betingelsesledsætninger som Hvis jeg vinder i lotto, giver jeg dig en bil og står, når det gælder handlinger i tænkte situationer, i modsætning til irrealis, der betegner en handling, som vel er mulig, men ikke realiseres. I indoeuropæiske sprog har potentialis ingen særlige bøjningsformer, men udtrykkes som irrealis ofte med konjunktiv eller optativ.