Et prædikativ er et sætningsled, der beskriver eller navngiver det, som subjektet eller objektet i en sætning henviser til, fx tandlæge i hun er tandlæge eller blå i de malede døren blå.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin praedicativus, af praedicare 'fremsige, bekendtgøre', som består af præ- og dicare 'forkynde', af dicere 'sige'.

Også kendt som

omsagnsled

Der er tre hovedtyper af prædikativer: subjektsprædikativer, objektsprædikativer og frie prædikativer.

Subjektsprædikativ

Et subjektsprædikativ angiver en egenskab ved sætningens subjekt, og det optræder efter et identitetsverbum (se kopula), fx Anne er gal, Olsen er borgmester, Peter er i forlegenhed.

Objektsprædikativ

Et objektsprædikativ angiver en egenskab ved sætningens objekt, og det optræder umiddelbart efter objektet, fx Det gjorde Anne gal, Man valgte Olsen til borgmester, Vi satte Peter i forlegenhed.

Frit prædikativ

Et frit prædikativ angiver en ikke-stabil egenskab ved sætningens subjekt eller objekt, fx Olsen kom glad hjem, Jeg drikker kaffen kold. Bemærk, at det her ikke er verbalet, der etablerer den prædikative forbindelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev niels sløk

"i forlegenhed" er vel et adverbial-led og ikke et prædikat? Ligesom "jeg er på toilettet" er "på toilettet" heller ikke et prædikativ. Så "jeg satte Peter i forlegenhed" må Peter være objekt. Ikke også, da?

svarede Ida Elisabeth Mørch

Tak for din kommentar. Du har ret i at 'Peter' er objekt i "Vi satte Peter i forlegenhed", og det er derfor 'i forlegenhed' er objektsprædikativ og “siger noget” om objektet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig