Sproghistorie er en gren af den historiske lingvistik. Mens den historiske lingvistik i videste forstand studerer de almene lovmæssigheder for sprogforandringer, bruges betegnelsen sproghistorie mere specifikt om forskning i og fremstilling af ét eller flere sprogs eksistensvilkår, opbygning og brug gennem tiderne, ofte set som et væsentligt led i social- og kulturhistorien.
Fremstillingen kan omfatte hele det af forskningen kendte udviklingsforløb eller kun en vis periode. Men den kan også begrænse sig til nogle få eller et enkelt træk af sprogets forandring. To danske eksempler er Aage Hansens Den lydlige udvikling i dansk fra ca. 1300 til nutiden, bind 1-2 (1962-1971) og Lars Brink og Jørn Lund: Dansk Rigsmål, bind 1-2 (1975), der beskriver lydudviklingen siden 1840 med særligt henblik på sociolekterne i København. En fremstilling, der alene gør rede for ændringer i sprogbygningen uden hensyn til sprogets sociale funktion, kaldes en historisk grammatik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.