• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

personnavn (lovgivning)

Oprindelig forfatter AGS Seneste forfatter Redaktionen

I begyndelsen af 1500-t. havde hovedparten af alle adelige slægter antaget faste slægtsnavne, og i 1526 blev alle adelige slægter ved et kongebrev pålagt at antage faste slægtsnavne. De første navneregler, der tilsigtede en generel indgriben i navnedannelsen, blev indført i 1771 ved et reskript, hvorefter børn ved dåben skulle have et slægtsnavn, som forældrene kunne vælge. Som slægtsnavn kunne faderens tilnavn vælges, et tilnavn, der var dannet af faderens fornavn eller et navn efter det sted, hvor han kom fra. Reglen gjaldt kun i hertugdømmet Slesvig; for den øvrige del af landet blev en tilsvarende regel først indført ved dåbsforordningen i 1828. Året efter blev reglerne lempet for at give bedre mulighed for at skabe gode navne i den første generation efter dåbsforordningen. Et pigebarn måtte dog ikke gives et efternavn, der var dannet af tilføjelsen -datter, men skulle have samme efternavn, som var givet eller ville blive givet til en søn.

Lov om Navneforandring fra 1904 indførte større frihed ved valg af navn, men der blev samtidig indført begrænsninger for at beskytte bestående slægtsnavne. Et valgt navn skulle adskille sig tydeligt fra de beskyttede navne og måtte ikke være upassende og ikke stride mod dansk sprogtone. Der indførtes straf for den, der uberettiget benytter et slægtsnavn. Den første Personnavnelov fra 1961 samlede alle regler om navneret i en lov og indførte tillige nye regler. Den væsentligste nydannelse var en ret for ægtebørn til at vælge moderens pigenavn som efternavn. Som et led i bestræbelserne på at mindske antallet af efternavne, der ender på -sen, indførtes ret til at få navnebevilling til et af de fire bedsteforældres efternavne.

Læs mere om personnavne.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. personnavn (lovgivning) Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    BiEg