-Ør, -øre, efterled i danske stednavne med betydningen 'gruset strandbred'; formen svækkes undertiden til -er, fx i Gedser og Struer. Forled er bl.a. kors 'sømærke' i Korsør, skælfisk 'musling' i Skælskør, sund i Sundsøre, løg i Løgstør, måske drage 'krigsskib' i Dragør samt indbyggerbetegnelserne helsing og hardbo i hhv. Helsingør og Harboøre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.