Indbyggerbetegnelser er beboerbenævnelser, som er dannet af en lokalitets navn; fx ved at kalde en person fra København en københavner.

Faktaboks

Også kendt som

inkolentbetegnelser

Af ældre typer indbyggerbetegnelser i Danmark kan der nævnes afledninger-ing og den stadig meget produktive endelse -er samt sammensætninger med -bo.

Ikke sjældent får en gammel indbyggerbetegnelse et nyt indbyggerbetegnende element føjet til, fx morsingbo af det gamle morsing 'fra Mors' og -bo. Særlig almindelig er i nyere tid tilføjelsen af -er til ældre betegnelser på -bo, fx køgeboer 'fra Køge'. Mange ældre indbyggerbetegnelser er nu kun kendt som del af et stednavn, fx Hing Herred, af hing 'beboer fra He', eller som efternavn, fx Rovsing, der egentlig betyder 'fra Rovsø Herred'.

Latinsk og græsk indflydelse

Fra 1500- og 1600-tallet dannes latiniseringer af indbyggerbetegnelser, tidligst og tydeligst i akademiske miljøer i købstæderne og almindeligst med endelsen -enser, men også -(i)aner er en del brugt. Ved begge typer føjes der til det latinske grundlag den danske endelse -er, som også er hyppigt brugt ved fremmede lokaliteter, fx kineser og pariser.

Sjældnere er -(n)it, som er af græsk oprindelse; denne endelse synes i nyere tid at udvide sit brugsområde til andet end købstadsnavne, fx herlovit og christianit. Ikke alle lokaliteter har en fast etableret betegnelse for indbyggerne, mens flere lokaliteter har eller har haft mere end én indbyggerbetegnelse, fx lollandsfar, lollænder, lollik til Lolland, evt. med forskellig stilistisk værdi, fx nibebo, nibing, nibenser, nibenit og nibonit om person fra Nibe.

Almindelige afledningsendelser

Herunder ses en liste over de mest almindelige afledningsendelser i Danmark. Indbyggerbetegnelser har et stednavn som grundlag (fx en helsingoraner fra Helsingør).

endelse eksempel forklaring
-ing alsing person fra Als
tøndring person fra Tønder
-er bornholmer person fra Bornholm
frederikshavner person fra Frederikshavn
-bo fynbo person fra Fyn
skagbo person fra Skagen
-enser roskildenser person fra Roskilde
-(i)aner helsingoraner person fra Helsingør
århusianer person fra Århus
-it nakskovit person fra Nakskov
-ik fannik person fra Fanø

Folkebetegnelser

Mens indbyggerbetegnelser har et stednavn som grundlag, kan en folke- eller stammebetegnelse omvendt være basis for navn på det område, der bebos eller beherskes. Således er Danmark sammensat med daner, Jylland med jyder, Sverige med sveer, Skotland med skotter og Frankrig med franker etc.. Det svarer til indlånte afledninger som Tyrkiet af tyrker, Kroatien af kroater, Slovakiet af slovakker, Hindustan af hindu mv.

Betegnelserne daner og sveer blev ved middelalderens slutning fortrængt af sprogbetegnelserne dansk og svensk brugt om beboerne. I slutningen af 1700-tallet blev på dette grundlag dannet formerne dansker og svensker med den personbetegnende endelse -er.

Jyske sysselnavne som Himmersyssel, Hardsyssel, Thysyssel og Vendsyssel ansås tidligere for at indeholde folkebetegnelser, som kunne genfindes i antik overlevering som cimbrere, charuder, teutoner og vandaler, men sammenstillingerne er omstridt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig