Kaudervælsk er uforståelig eller gebrokken tale, især om en blanding af flere sprog. Ordet, som er lånt fra tysk Kauderwelsch, blev oprindelig brugt om det vælske sprog, der tales i og omkring den sydøstschweiziske by Chur (ældre højtysk Kauder, Kauer). Sproget er rætoromansk.
Om de tysktalendes vanskeligheder med at kommunikere sprogligt med indbyggerne skrev allerede Martin Luther.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.