Ewe er et kwa-sprog, som er modersmål for over 5 millioner mennesker i Vestafrika, heraf ca. 3,8 millioner i Ghana; derudover tales det af ca. 15 millioner som andetsprog. Det har status som officielt sprog i Ghana og som nationalsprog i Togo, og det fungerer både som undervisnings- og handelssprog i regionen.

Missionærer udviklede et skriftsprog til ewe i 1800-tallet. Både kulturelt og sprogligt kan der med baggrund i den europæiske slavehandel konstateres en påvirkning fra ewe til sprog i Caribien og Brasilien; ordet voodoo stammer fx fra ewe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig