De nilotiske sprog er en sprogfamilie i Afrika, der tilhører den østsudanske gren af den nilo-sahariske sprogæt. Den nilotiske sprogfamilie omfatter ca. 45 sprog, som tales af i alt ca. 28 millioner mennesker i et forholdsvis sammenhængende område fra den sydlige del af landet Sudan i nord over det meste af landet Sydsudan, det vestlige Etiopien, den nordøstlige del af Den Demokratiske Republik Congo og det nordlige Uganda til det østlige Kenya og det nordlige Tanzania i syd.

De nilotiske sprogs struktur

De nilotiske sprog har en kompleks morfologi, bl.a. i form af afledninger i verberne og mange numerusmorfemer i substantiverne. Mens de øst- og sydnilotiske sprog er agglutinerende, har ord i vestnilotisk ofte kun en eller to stavelser og bøjes i vid udstrækning ved ændret rodvokal, slutkonsonant eller tone.

I de fleste øst- og sydnilotiske sprog er den normale ledstilling verbum + subjekt + objekt, mens den i de vestnilotiske sprog varierer mere.

Inddelingen af de nilotiske sprog

Nilotiske sprog inddeles i vest-, øst- og sydnilotisk; tidligere blev de øst- og sydnilotiske sprog tilsammen kaldt nilo-hamitiske. Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

  • Vestnilotiske sprog
    • Luosprog
      • Luo tales af ca. 4,2 millioner mennesker (2009) øst for Victoriasøen, de fleste i Kenya, en mindre del i Tanzania.
      • Lango tales af ca. 2,1 millioner mennesker i det centrale Uganda.
      • Acholi tales af ca. 1,5 millioner (2014) især i Uganda, men også af en lille gruppe i Sydsudan. Det regnes ofte for en dialekt af luo.
      • Alur tales af ca. 750.000 (2001) i Den Demokratiske Republik Congo og ca. 460.000 (2001) i Uganda.
      • Shilluk tales af ca. 570.000 (2017) i området omkring Nilen i Sydsudan.
      • Dhopadhola eller adhola tales af jopadhola- eller budamafolket i Uganda (ca. 480.000, 2014).
      • Anywa eller anuak tales af ca. 200.000 i Sydsudan og det vestlige Etiopien.
      • Päri tales af knap 80.000 (2017) i Sydsudan.
    • Dinka-nuer-sprog
      • Dinka med hoveddialekterne agar, bor, padang og rek tales af dinka- eller jiengfolket i Sydsudan (4,2 millioner ud af en etnisk gruppe på knap 5 millioner, 2017).
      • Nuer tales af ca. 1,7 millioner mennesker (2017) langs Nilen i Sydsudan og det vestlige Etiopien.
    • Burunsprog er fællesbetegnelsen for tre sprog i Sudan og Sydsudan, mabaan og jum-jum, der hver tales af 50.000 (2000), samt burun, der tales af ca. 15.000.
  • Østnilotiske sprog
    • Barisprog
      • Bari tales af karo-folket på ca. 770.000 mennesker (2017), der især bor i Sydsudan, men også i Uganda og Den Demokratiske Republik Congo.
      • Kakwa tales af godt 180.000 mennesker (2014) i det nordvestlige Uganda, i Sydsudan og Den Demokratiske republik Congo.
    • Teso-lotuko-maa-sprog
      • Teso tales af iteso-folket i Uganda (ca. 1,6 millioner, 2002) og Kenya (ca. 280.000, 2001).
      • Masai eller maa tales af skønsmæssigt 1,5 millioner i det sydlige Kenya og det nordlige Tanzania.
      • Turkana tales af ca. 990.000 (2009) omkring Turkanasøen i Kenya.
      • Karimojong eller karamojong tales af ca. 690.000 (2014) i de østlige og nordøstlige dele af Uganda.
      • Samburu eller sambur tales af ca. 240.000 (2009) i Rift Valley i Kenya.
      • Toposa tales af ca. 320.000 (2017) i Sydsudan og Etiopien.
  • Sydnilotiske sprog
    • Kalenjinsprog
      • Kalenjin eller elgeyo er fællesbetegnelsen for sprogene kipsikiis, nandi, tugen, keyo og marakwet, der tales af i alt ca. 3,6 millioner i Kenya (2009).
      • Sabaot er fællesbetegnelsen for sprogene kony og pok, der tilsammen kaldes Mt. Elgon-masai, samt bong'om og terik, der tales af i alt ca. 240.000 (2009) omkring Mount Elgon og i Rift Valley i Kenya; hertil kommer sapiny eller kupsabiny, der tales af sebeifolket i Uganda (ca. 270.000, 2014).
      • Päkot eller pökoot tales af ca. 265.000 i Rift Valley i Kenya.
    • Datooga tales af ca. 160.000 mennesker (2009) i Tanzania.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Iver Larsen

Normalt regnes Pokot ikke med til Kalenjin, selv om nogle lingvister traditionelt har gjort det. Sabaot regnes også med til Kalenjin. De centrale dialekter nandi, kipsigis, keiyo og syd-tugen er ret nært beslægtede, og de kan bruge fælles llitteratur og bibel. Sabaot, marakwet, nord-tugen, okiek og sengwer ligger så langt væk fra de centrale kalenjin dialekter, at de har brug for deres egen litteratur. Hele Bibelen er oversat til Kalenjin og Sabaot, NT til Marakwet, mens arbejdet pågår i tugen, sengwer og okiek.

svarede Marie Bilde

Kære Iver Larsen.
Tak for din kommentar. Jeg lader den stå, så en kommende fagansvarlig for afrikanske sprog kan tage stilling til den i forbindelse med opdatering af artiklen.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig