Lenca, indiansk sprogfamilie eller -æt bestående af de nærtbeslægtede sprog honduransk og salvadoransk lenca, der begge formodes at være ved at uddø. Det er aldrig lykkedes på tilfredsstillende vis at påvise et slægtskab mellem lenca og andre sprogfamilier. Lencaerne udgør som etnisk gruppe 1-2% af befolkningen i Honduras og ca. 6% i El Salvador.