Siloaminskriptionen
Siloaminskriptionen fra ca. 700 f.v.t. er skrevet på hebraisk, det bedst bevidnede kanaanæiske sprog. Inskriptionen blev fundet i Siloamtunnelen i Jerusalem og omhandler selve udgravningen af tunnelen. Den opbevares nu på Istanbuls arkæologiske museum.
Siloaminskriptionen
Af .
Licens: CC BY 2.0

De kanaanæiske sprog er en gruppe af nært beslægtede sprog inden for den nordvestsemitiske gren af den semitiske sprogfamilie. Det bedst kendte kanaanæiske sprog og det eneste, der endnu bliver talt, er hebraisk. Gruppens andre sprog er Amarnakanaanæisk, moabitisk, edomitisk, ammonitisk og fønikisk (herunder punisk). Disse uddøde allerede i oldtiden og er kun kendt gennem en forholdsvis begrænset overlevering, primært i inskriptioner. De kanaanæiske sprog var oprindeligt hjemmehørende i områder, der i dag hører til det moderne Israel/Palæstina, Libanon og dele af Jordan. Fønikisk blev dog udbredt langt ud over sit oprindelige kerneområde i det nuværende Libanon – der er fundet inskriptioner på dette sprog i Nordafrika og Spanien samt på Cypern, Sicilien, Korsika og andre øer i Middelhavet.

Faktaboks

Etymologi

De kanaanæiske sprog har navn efter Det Gamle Testamentes Kanaan (også Kana’an), der både er et stednavn og et personnavn. Kanaan er ifølge Første Mosebog 9,18 søn af Kam (eller Ham), der er den anden af Noas tre sønner. Som stednavn betegner Kanaan ”det forjættede land”, dvs. området vest for Jordanfloden, svarende til Israel/Palæstina.

Den moderne brug af ordet kanaanæisk om en sproggruppe, der bl.a. omfatter hebraisk, afviger markant fra opfattelsen i Det Gamle Testamente, hvor ”kanaanæisk” og ”kanaanæere” primært bruges som negative modstykker til de hebraisktalende israelitter. Slægtslisterne i Første Mosebog grupperer Kanaan, som de kanaanæiske sprog er navngivet efter, sammen med Kams (Hams) øvrige sønner, der blev stamfædre til en række ikke-semitiske folkeslag/sprog.

Oversigt over de kanaanæiske sprog

Eshmunazar-inskriptionen
Låget til kong Eshmunazars sarkofag med inskription på fønikisk, fra begyndelsen af femte århundrede f.v.t. Sarkofagen blev fundet i Sidon i Fønikien (nuværende Libanon), men opbevares nu på Louvre i Paris.

De ældste vidnesbyrd om kanaanæisk sprog er Amarnakanaanæisk, som findes afspejlet i Amarnabrevene fra 1300-tallet f.v.t. Der er tale om breve fra vasalkonger i kanaanæisktalende bystater til den egyptiske farao, der havde overhøjheden over disse områder. Brevene er skrevet med akkadisk kileskrift og indeholder for manges vedkommende en særpræget sproglig blanding af akkadisk og kanaanæisk. På grund af denne blandingskarakter er der mange vanskeligheder forbundet med beskrivelsen af det kanaanæiske sprog, der afspejles i brevene.

Noget senere begynder den direkte overlevering på de andre kanaanæiske sprog:

  • Fønikisk er overleveret fra 900-tallet f.v.t. gennem en mængde inskriptioner. Med tiden blev det spredt til store dele af Middelhavsområdet med fønikiske handelsfolk og kolonister. Sproget i disse områder kaldes punisk og findes overleveret i inskriptioner helt frem til omkring 500 e.v.t. Punisk er bl.a. også bevidnet i latinsk transskription i Plautus’ komedie Poenulus ('Den lille puner') fra ca. 190 f.v.t.
  • Hebraisk er det bedst overleverede kanaanæiske sprog og det eneste, der endnu i dag tales i en nutidig form. De ældste inskriptioner er fra det 9. århundrede f.v.t., og den klassiske fase af sproget omfatter ud over inskriptionerne Det Gamle Testamentes bøger og Dødehavsrullerne. Et senere sprogtrin kaldes rabbinsk eller mishnaisk hebraisk, bevidnet i Mishnah fra omkring 200 e.v.t. og i den øvrige rabbinske jødiske litteratur. Denne type hebraisk blev brugt som lærd sprog, også længe efter at hebraisk var uddødt som talt sprog i løbet af de første århundreder e.v.t. I moderne tid er hebraisk igen blevet vakt til live som talesprog og fungerer nu som modersmål for omkring seks millioner mennesker, primært i Israel.
  • Ammonitisk (fra 800-tallet til 500-tallet f.v.t.), moabitisk (fra 800-tallet f.v.t.) og edomitisk (fra 600-tallet eller 500-tallet f.v.t.) er alle overleveret gennem et ret lille antal inskriptioner fra områder i nutidens vestlige Jordan.

Den ringe bevidnelse af de fleste af de kanaanæiske sprog betyder, at det næppe lader sig gøre at sige noget præcist om de interne forhold sprogene imellem og lave en underopdeling af gruppen. Det er bl.a. vanskeligt at afgøre, om man overhovedet skal betragte fx moabitisk som et selvstændigt sprog eller som en dialekt af hebraisk.

Ud over de omtalte sprog opfatter nogle forskere også sproget i Deir Alla-inskriptionen (fra 8. århundrede f.v.t.) som kanaanæisk. Andre klassificerer det derimod som aramæisk, og atter andre som et separat sprog eller dialekt eller som aramæisk udsat for kanaanæisk påvirkning. Måske er inskriptionen en oversættelse af en oprindeligt kanaanæisk tekst til aramæisk.

Kanaanæisk blandt de semitiske sprog

Det semitiske "stamtræ"
Skematisk oversigt over de semitiske sprogs "stamtræ". De kanaanæiske sprog befinder sig som del af den nordvestsemitiske undergruppe, der er placeret nederst til venstre.
Det semitiske "stamtræ"
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

De kanaanæiske sprog udgør en gruppe under de nordvestsemitiske sprog inden for den semitiske sprogfamilie. Nordvestsemitisk hører til den centralsemitiske gruppe (som også inkluderer arabisk), og centralsemitisk er på sin side en del af den vestsemitiske hovedgren inden for semitisk (se det skematiske "stamtræ" til højre/nedenfor).

Ved siden af kanaanæisk består den nordvestsemitiske gruppe af aramæisk, ugaritisk og samalisk, men gruppens interne forhold er omdiskuterede. Tidligere mente nogle forskere, at ugaritisk er kanaanæisk, og det samaliske sprogs status som selvstændigt sprog i forhold til aramæisk har tidligere været uafklaret. Andre forskere har i nyere tid argumenteret for, at man bør se kanaanæisk og aramæisk som del af en fælles aramæisk-kanaanæisk undergruppe inden for nordvestsemitisk. Denne opfattelse er baseret på nogle få fællestræk i de to sproggrupper, som måske er udviklet i en periode, hvor de endnu udgjorde en enhed i modsætning til de andre nordvestsemitiske sprog, bl.a. en særlig partikel til markering af direkte objekter. Sådanne træk vil andre forskere derimod forklare som resultat af senere kontakt mellem de to grupper sprog.

Kanaanæiske fællestræk

Forskere har peget på en række nydannelser, som adskiller kanaanæisk fra de øvrige nordvestsemitiske sprog. På det lydlige område er de kanaanæiske sprog bl.a. kendetegnet ved udviklingen af ursemitisk langt ā til langt ō. Desuden er de ursemitiske interdentale frikativer som θ (”blødt” t) og ð (”blødt” d) blevet til s- og z-agtige lyde på kanaanæisk (mens de på aramæisk blev til lukkelyde, hhv. t og d).

På det grammatiske område kan nævnes udviklingen af pronominet for første person ental og personendelsen i første person ental i den verbalform, der kaldes perfektum: Begge dele ender på kanaanæisk på en i-vokal i stedet for som tidligere på u-vokal. I første person flertal harmoniseres den udlydende vokal, så den i alle tilfælde er u, mens tidligere sprogtrin havde forskellige vokaler i forskellige sammenhænge. Også nogle af de afledte verbalstammer er på de kanaanæiske sprog kendetegnet ved ændringer af vokaliseringen i forhold til de beslægtede sprog. Endelig udviklede kanaanæisk en karakteristisk sondring mellem to forskellige infinitiver med hver sine funktioner samt en relativ partikel baseret på et ord, der oprindeligt betød ”sted”.

De direkte bevidnede kanaanæiske sprog har alle en foranstillet bestemt artikel med formen ha-, som (i de sprog, hvor det kan ses i ortografien) medfører fordobling af selve substantivets første konsonant, hvis denne er af en type, der kan fordobles. Den bestemte artikel er ikke bevidnet i Amarnakanaanæisk.

Skriftsystemer

På nær Amarnakanaanæisk, som findes i tekster skrevet med akkadisk kileskrift, skrives alle de kanaanæiske sprog med forskellige afarter af det fønikiske konsonantalfabet. Desuden blev punisk af og til skrevet med græske og latinske bogstaver.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig