• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sten Konow

Oprindelig forfatter EHjo Seneste forfatter Redaktionen

Sten Konow, 1867-1948, norsk indolog. Efter professorater 1910-14 i indisk filologi ved Oslo Universitet og 1914-19 i indisk kultur og historie ved Hamburgisches Kolonialinstitut (fra 1918 Hamburgs Universitet) var Konow 1919-37 professor i indisk sprog og kultur ved Oslo Universitet. Af hans righoldige produktion kan nævnes prakrit-dramaet Karpuramanjari (1901), Kharosthi-Inscriptions (1929) samt Das indische Drama (1920).