Faktaboks

Iorgu Iordan
Født
11. oktober 1888, Tecuci (rumænsk del af Moldavien)
Død
20. september 1986, Bukarest, Rumænien
Nationalitet
Rumænsk
Foto af Iorgu Iordan 1980
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Iorgu Iordan var rumænsk sprogforsker. Han studerede i Rumænien og senere i Tyskland, Frankrig og Italien. Efter karriere i gymnasiet blev han professor i romansk sprogvidenskab ved universiteterne i Iași 1926-1946 og Bukarest 1946-1962. Som grundlægger af studiet af romansk sprogvidenskab i Rumænien skrev han Introducere în studiul limbilor romanice (1932).

Iordans betydelige analyser af moderne rumænsk tale- og skriftsprog, fx i Limba română actuală (1943), er inspireret af den schweiziske sprogforsker Charles Ballys (1865-1947) stilistiske metode.

Efter 2. Verdenskrig engagerede han sig politisk i det rumænske kommunistparti; han var rumænsk ambassadør i Moskva (1945-1947) og rektor for universitetet i Bukarest (1957-1958).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig