Karl Brugmann var en tysk sprogforsker og den førende skikkelse i udforskningen af de indoeuropæiske sprogs historie.
I forordet til serien Morphologische Untersuchungen indførte han med kravet om "lydlovenes undtagelsesløshed" den kompromisløse videnskabelighed, som er karakteristisk for den grammatiske skole Junggrammatikerne. Hans hovedværk Grundriß der vergleichenden Grammatik der indogermanischen Sprachen (1886-1892, omarbejdet udgave 1897-1916) er stadig den sammenlignende indoeuropæiske sprogvidenskabs basale håndbog.
Brugmanns navn er specielt knyttet til to sproghistoriske erkendelser, dels nasalis sonans, opdagelsen af den stavelsesdannende funktion hos n og m i det indoeuropæiske grundsprog, dels Brugmanns lov, ifølge hvilken et oprindeligt kort o bliver til indoiransk langt ā i åben stavelse, fx sanskrit jānu 'knæ' svarende til græsk gonu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.