Faktaboks

Aksel Noesgaard
Født
3. februar 1880
Død
7. maj 1959

Aksel Noesgaard var en dansk pædagog og ordforsker. Han var lærer ved Frederiksberg skolevæsen i årene 1909-1945.

Noesgaard bestemte ved optælling af hen ved 2 millioner løbende ord i repræsentative teksttyper de almindeligste ord i dansk, og han skabte derved et væsentligt sikrere grundlag for skolens undervisning i retstavning. Hans Hyppighedsundersøgelser over Ordforraadet i Dansk, bind 1-3 (1934-1960) bragte desuden ny viden om sprogbrug og viste bl.a., at de 100 hyppigste danske ord udgør ca. 50 % af næsten enhver tekst. Pædagogisk værdifuld er også Fejltyper i dansk Retskrivning (1945) og Danske dialekter og skolebørns skriftlige arbejde (1951).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig