Faktaboks

Carsten Elbro
Født
15. februar 1955

Carsten Elbro er en dansk læseforsker, fra 1997 professor ved Københavns Universitet. Hans tidlige studier omfattede også litteratur, bl.a. Det overtalende landskab (1983), men hovedindsatsen har været afhandlinger og andre udgivelser om læsning, herunder læsevanskeligheder, læseteorier og læseundervisning.

Han disputerede i 1990 med Differences in Dyslexia og forankrede som den første dansk læseforskning i universitetsverdenen, bl.a. som forskningsprofessor (1992-97) og som drivende kraft bag Dansk Videnscenter for Ordblindhed (1993) og Center for Læseforskning ved Københavns Universitet (1998).

Elbros internationale kontaktflade er omfattende, og nationalt har han bidraget til at give debatten om læsning et videnskabeligt grundlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig