Faktaboks

Jakob Jakobsen
Født
22. februar 1864, Thorshavn
Død
13. august 1918, København

Jakob Jakobsen. Foto: Pacht & Crone.

.

Jakob Jakobsen var en færøsk filolog. Han er især kendt for sine studier i det nordiske sprog norn på Shetlandsøerne og Orkneyøerne samt udgivelser om det færøske sprog. Jakobsen var den første færing, der fik en doktorgrad.

Jakobsens baggrund

Jakobsen var søn af boghandleren og -binderen H.N. Jacobsen (1832-1919) i Thorshavn. Som 13-årig begyndte han på Herlufsholm skole og blev student i 1883 og derefter cand.mag. i dansk med bifag i fransk og latin i 1891. I sine studieår blev han ansat af filologen V.U. Hammershaimb til udgivelsen af Færøsk Anthologi (1891), hvor han især hjalp med sprogbeskrivelsen og samlede et glossar, der blev udgivet som antologiens 2. bind.

Forskningsrejser

Efter sin uddannelse tog Jakobsen på forskningsrejse til Færøerne 1892-1893 og igen i 1898, hvor han indsamlede folkeminder. Flere af disse udgav han i værket Færøske folkesagn og æventyr (1898-1901).

I 1892-1895 rejste Jakobsen til Shetlandsøerne at indsamle de ord og andre sprogrester, der måtte være overleveret fra det gamle nordiske sprog norn. Han disputerede i 1897 om emnet med afhandlingen Det norrøne Sprog paa Shetland og opnåede derved doktorgraden.

Færøsk retskrivning

Jakobsen var særligt interesseret i at forbedre den færøske retskrivning, der var blevet udviklet i 1840’erne af Jón Sigurðsson og V.U. Hammershaimb, ved at bringe den tættere på udtalen. Allerede som student i 1889 skrev han en kronik Nogle ord om færøsk, samt et forslag til en ny færøsk retskrivning i den færøske avis Dimmalætting, hvor han argumenterede imod fx adskillelsen af i og y, der står for den samme lyd på færøsk, og for endelsen un som i udtalen i stedet for skriftsprogets um.

Jakobsen udgav flere værker med sin egen retskrivning, fx hans Færøske folkesagn og æventyr (1898-1901), der er senere blevet genudgivet med hammershaimbsk retskrivning ved Maria Mikkelsen (Sagnir og ævintýr 1925).

Herunder ses de første sætninger af folkesagnet om Kongedatteren i Nolsø i Jakob Jakobsens første udgave af Færøske folkesagn og æventyr (1898-1901), som viser udgiverens egen retskrivning. Værket blev atter udgivet med moderne færøsk retskrivning i 1925.

Jakob Jakobsens retskrivning (1898-1901) Moderne retskrivning (1925) Oversættelse

Ein kongadóttir er søgd at hava búð í Nólsoy áður í firndini. Hon var komin firi leysingabadn og varð tí gjørd útlægin av konginun, pápa sínun. So flíddi hon til Føroya.

Ein kongadóttir er søgd at hava búð í Nólsoy áður í fyrndini. Hon var komin fyri leysingabarn og varð tí gjørd útlagin av konginum, pápa sínum. So flýddi hon til Føroya.

En kongedatter siges at have boet i Nolsø før i tiden. Hun havde fået et barn uden for ægteskab og blev derfor gjort fredløs af kongen, sin far. Så flyttede hun til Færøerne.

Jakobsens værker

Norn

Ud over sin disputats Det norrøne Sprog paa Shetland (1897) skrev Jakobsen flere værker om sproget norn, herunder især om stednavneforskning. To foredrag, Jakobsen holdt på sin rejse i Shetland, blev udgivet samme år som disputatsen i værket The dialect and place-names of Shetland (1897). Et skrift om stednavne, Shetlandsøernes stednavne (1901), blev udgivet i tidsskriftet Aarbog for nordisk Oldkyndighed og Historie. Jakobsens største værk om emnet norn var en etymologisk ordbog over sproget, Ordbog over det norrøne Sprog paa Shetland (1908).

Færøsk

Inden for færøsk skrev Jakobsen to kronikker om retskrivning i avisen Dimmalætting: Nogle ord om færøsk, samt et forslag til en ny færøsk retskrivning (1889) og Det færøske Retskrivningsspørgsmål (1890). Han stod bag andet bind af Færøsk Anthologi (1891), som er en færøsk-dansk glossar. Hans indsamlede folkeminder blev udgivet som Færøske folkesagn og æventyr (1898-1901). I 1907 udgav Jakobsen færøske middelalderlige lov- og diplomtekster i Diplomatarium Færoense: føroyskt fodnbrævasavn med oversættelser til og en indledning på færøsk. Dette var første gang, det færøske sprog blev brugt som forskningssprog.

Øvrige værker

Jakobsen skrev også en bibliografi samt en antologi over nationalhelten Nólsoyar-Páll, der først udkom på dansk som Poul Nolsø: et Livs- og Tidsbillede fra Færøerne ved Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede (1892) og senere på færøsk som Poul Nolsöe: livssöga og Yrkingar (1912).

Han udgav også en række korte islandske sagaer i værket Austfirðinga sögur (1902-1903).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig