Paul Diderichsen

Paul Diderichsen var en dansk sprogforsker.

Som flere jævnaldrende sprogforskere blev Diderichsen knyttet til Ordbog over det danske Sprog, hvor han var redaktør i ca. 20 år. Fra 1937 underviste han desuden i nydansk grammatik ved Københavns Universitet, og i 1949 blev han professor i dansk sprog. I Lingvistkredsen deltog han fra 1933 sammen med bl.a. Viggo Brøndal og Louis Hjelmslev.

Diderichsens mest originale bidrag til dansk grammatik var sætningsskemaet, en feltopdelt sætningsbeskrivelse, der stadig bruges og diskuteres af nordiske sprogforskere og pædagoger. Med sætningsskemaet beskrev han sætningen i både middelalderdansk og moderne dansk, først i disputatsen Sætningsbygningen i Skaanske Lov (1941) og derefter i Elementær dansk Grammatik (1946). I sætningsbeskrivelsen forenes traditionel analyse i subjekt, verbal osv. med en model for leddenes placering på bestemte pladser i sætningen.

Senere arbejdede Diderichsen især med videnskabshistorie, bl.a. om Rasmus Rask, og med dansk prosa- og stilhistorie. Hans tværvidenskabelige engagement kom bl.a. til udtryk i organiseringen af det nordiske diskussionsforum Nordisk Sommeruniversitet (1949-). Han var formand for Dansk Sprognævn i perioden 1961-1964 og fra 1962 medlem af Det Danske Akademi.

Paul Diderichsen var bror til teologen og politikeren Børge Diderichsen.