Faktaboks

Sture Allén
Født
31. december 1928
Død
20. juni 2022
Sture Allén
Sture Allén. Foto fra 2013.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Sture Allén var en svensk sprogforsker. Han var professor ved Göteborgs Universitet fra 1979 til 1993 og foregangsmand med hensyn til sprogvidenskabelig databehandling (Grafematisk analys, 1965).

Ved hjælp af datalingvistiske metoder undersøgte han bl.a. hyppigheden af ord i svenske aviser (Nusvensk frekvensordbok 1-4, 1970-1980) og af svenske navne (Förnamnsboken, 1979).

I svensk sprogrøgt var Allén aktiv også som formidler. Han var videnskabelig leder af Nationalencyklopedins ordbok, 1-3 (1995-1996), og initiativtager til Svenska Akademiens grammatik, 1-4 (1999). Allén blev medlem af Svenska Akademien i 1980 og virkede som fast sekretær i perioden 1986-1999.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig