Faktaboks

Oswald Ducrot
Født
27. november 1930
Nationalitet
Fransk

Oswald Ducrot er en fransk sprogvidenskabsmand. Han er uddannet i filosofi og er forskningsleder ved École des hautes études en sciences sociales.

Oswald Ducrots forskning

Ducrot har udviklet en strukturel teori for diskurs med bidrag til udforskningen af sproglige fænomener, bl.a. præsupposition og (sproglig) polyfoni.

Præsuppositionen i sætningen Den franske konge er skaldet er, at der er en fransk konge. Selv om sætningen benægtes, er der fortsat en fransk konge. Nægtelsen 'rammer' alene prædikatet, dvs. det der hævdes om subjektet: kongen er skaldet.

Polyfoni er inspireret af den russiske litteraturforsker Bakhtin og handler om, hvordan flere synspunkter kan komme til udtryk i samme ytring, samt hvordan de identificeres.

Forfatterskab

Blandt Ducrots hovedværker kan nævnes Dire et ne pas dire (1998, 3. udgave), Le dit et le dire (1984) og Logique, structure, énonciation (1989).

Sammen med Jean-Claude Anscombre har han udviklet en teori om argumentation i sproget L'argumentation dans la langue (1983).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig