Faktaboks

Talmy Givón
Født
1936

Talmy Givón, Tom Givón, f. 1936, amerikansk sprogforsker, professor ved University of Oregon, Eugene.

Givón er en fremtrædende fortaler for en typologisk-funktionel sprogteori og har i sin forskning beskrevet en række forskellige sprogs måde at kode et bestemt funktionsområde på, fx reference og tekstsammenhæng.

Han er inspireret af biologien og drager bl.a. paralleller mellem sproglig mangfoldighed og forandring på den ene side og biologisk diversitet og evolution på den anden. Givón har desuden beskæftiget sig med nordamerikanske sprog som ute samt bantusprog og klassisk hebraisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig