• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

flekterende sprog

Oprindelig forfatter JRisc Seneste forfatter Redaktionen

flekterende sprog, (af lat. flectere 'bøje'), sprog, hvori ordenes forhold til hinanden udtrykkes ved bøjningselementer. Bøjning finder sted inden for visse ordklasser, fx substantivers og adjektivers bøjning i køn, tal og kasus, adjektivers komparation samt verbers konjugation.

I det flekterende sprog dansk sker bøjning mest ved tilføjelse af endelser, fx spis-e - spis-te, men kan fx også være integreret i ordets stamme, fx gå - gik og jeg - mig.

Det er karakteristisk for flekterende sprog i modsætning til agglutinerende sprog som tyrkisk, at bøjningsendelser kan rumme flere grammatiske kategorier samtidig, fx latin romano-rum 'romernes', hvor både flertal og genitiv udtrykkes med endelsen -rum over for tyrkisk türk-ler-in 'tyrkernes', hvor selvstændige endelser udtrykker hhv. flertal og genitiv.

Sammenlign med agglutinerende sprog og isolerende sprog.