læsning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Læsning. Øjnene bevæger sig ved læsning ikke glidende, men i små ryk hen ad linjen. I en fiksation, en såkaldt saccade, der måles i tusindedele af et sekund, kan gode læsere opfatte op til 16 bogstaver og mellemrum tilstrækkelig klart til at kunne identificere ordene. Fiksationerne er i figuren markeret med grå ovaler, og varigheden for en enkelt læser står i millisekunder over hver fiksation. Næsten hvert ord fikseres, men længden af hver fiksation varierer, jf. tekstens indledende ord svinghjul, der senere gentages. Når ordet kræver forholdsvis lang fiksation især den første gang, skyldes det, at læseren først skal aktivere sin viden om emnet.

læsning, det at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster, hvor et forestillingsindhold genskabes på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsning omfatter mange forskellige aspekter, hvoraf flere i daglig tale hver for sig betegnes læsning. Dette gælder fx også den rene omformning af skrevne ord til lyde. At kunne læse indebærer bl.a., at man kan læse navne på ukendte personer og byer, og børn siges at kunne læse, når de kan udtale trykte ord, de ikke har set før. Ved højtlæsning kan man undersøge præcision og hastighed i denne omformning af skrift til lyd, fx blandt begynderlæsere.

Terminologi

Terminologien om læsning er mangfoldig, idet såvel læsemåden og tekstens art som det forventede eller opnåede udbytte spiller en rolle.

Læsemåder

En tekst kan læses på mange måder, fx ved stillelæsning, med modsætningerne højtlæsning og oplæsning. Ved skimming, eller diagonallæsning, "skummer" man teksten for oplysninger af særlig interesse eller søger at få et overblik over dens opbygning uden at registrere alle ord. Litterær læsning, der er modsætningen til faglig læsning, er ikke alene forbeholdt skønlitteratur, men også udbredt i forbindelse med nyhedsjournalistik, hvor læseren overtager fortællerens synsvinkel som umiddelbar iagttager, tager parti for nogle af personerne eller forventer en afsluttet handlingsgang med en pointe mv. Det, at mange avisoverskrifter benytter dramatisk præsens, fx "Hund bider barn", kan ses som en invitation til litterær læsning, selvom avisartikler som regel handler om faktiske fortidige hændelser. Nærlæsning er dels en grundig kontrol- eller korrekturlæsning, dels en litterær læseform, der udelukkende fokuserer på tekstens struktur og indre modsætninger frem for på kendskab til ydre forhold som forfatterens intentioner og samtidige kulturelle forhold. At læse mellem linjerne vil sige på baggrund af det åbent formulerede budskab at rekonstruere et meningsindhold, som bedre svarer til forventningerne til tekstens intention og genre. Denne læseform anvendes, når de almindelige forventninger om logisk sammenhæng og rimelighed i udsagn og forudsætninger ikke findes opfyldt, jf. udsagnet "Støt atomoprustningen — engang vil den åbne en helt ny verden for dig".

Læsning. Hjerneaktivitet under stillelæsning kan konstateres ved måling af blodgennemstrømningen i hjernen efter indånding eller indsprøjtning af meget små mængder radioaktivt stof. Mange områder er aktive under læsning, se også hjerne.

Tekstens art

Også valget af tekst giver anledning til så forskellige former for læsning, at de har fået selvstændige betegnelser. Man kan således skelne mellem avislæsning, tegneserielæsning, lektielæsning, frilæsning af selvvalgt tekst i forbindelse med undervisning, kortlæsning, nodelæsning og partiturlæsning af musik, bl.a. fordi forskellige tekstarter kræver forskellige læsestrategier, jf. afsnittet om den videregående læsning.

Udbyttet af læsning

Eksempler på terminologi er udtryk som overblikslæsning, fornøjelseslæsning eller lystlæsning og at læse hen over noget, dvs. uden at ville eller kunne fange meningen — eller med andre ord, "som Fanden læser Bibelen".

Med forståelseskomponenten som det centrale betegner læsning bl.a. at studere eller uddanne sig, jf. udtryk som læse til eksamen, læse til ingeniør og have læseferie, dvs. skemafrie dage beregnet til eksamensforberedelse. Ordet læsning bruges desuden i overført betydning i udtryk, hvor den fortolkende forståelse er central, fx læse andres tanker, læse i hånden, læse i kaffegrums og læse i stjernerne, der alle er udtryk for at spå, samt stå at læse i ansigtet om tolkning af ansigtsudtryk.

Endelig bruges læsning i betydninger, hvor formidlingsaspektet er centralt, dvs. hvor indholdet af en eller flere tekster formidles til andre personer, jf. udtryk som at forelæse, læsning fra Det Nye Testamente, betegnelsen læsere for svenske vækkelseskristne og at læse nogen teksten, dvs. at irettesætte nogen.

Læsning. Læsebøger er en traditionsrig genre. Her ses to eksempler, adskilt af 200 år. Øverst: De første to sider af en læsebog fra ca. 1790 efter bogstavmetoden. Bogen er i princippet magen til den første dansktrykte abc fra 1591. Under navnet Hanebogen har tilsvarende bøger været i brug helt op til ca. 1930. Nederst: Tekstsiderne fra Maria og Martin (1987) viser, at vor tids læsebøger tager udgangspunkt i genkendelige omgivelser og begivenheder, er mindre systematisk opbygget og tillige rigt illustreret.

Historie

Før det nuværende latinske alfabet blev udbredt med kristendommen og munkene i Norden, var runealfabetet det eneste alfabet. Runer læste man ikke, dem rådede man. Råde betød oprindelig dels som nu 'herske, rådgive', dels 'tyde, forstå'. Det var formentlig kun få, som kunne riste, dvs. skrive, og råde runer. I engelsk beholdt man ordet rædan, nu read, som modsvarer da. råde, mens tydning af de latinske bogstaver i de nordiske sprog blev betegnet med ordet læse, der med den oprindelige betydning 'samle' er et betydningslån fra lat. legere 'læse, samle'; man kunne således også læse bær eller ukrudt fra marken. De første danske læsere af latinske bogstaver kan således siges at 'samle bogstaver sammen til ord', hvilket vidner om læsning som en praktisk handling, men også om en anden opfattelse af læsning end vor tids, hvor forståelsen snarere end afkodningen er det centrale.

I tre perioder har det almene læseniveau været særlig præget af udefrakommende påvirkninger, som har bevirket et kvalitativt og kvantitativt spring i læsefærdighed, hvad der i praksis medførte en form for revolution i folks brug af læsning. Hvad man kunne kalde den første læserevolution, tog fart efter Reformationen med dens krav om et individuelt gudsforhold, hvor den enkelte selv skulle kunne læse Bibelen. Kravet blev godt hjulpet på vej af bogtrykkerkunsten, der var en nødvendig forudsætning for udbredelsen af bibler, almanakker og tekster til undervisningsbrug. Billiggørelsen af bog- og avisfremstilling i slutningen af 1800-t. førte sammen med den øgede tilslutning til skolens undervisning til den næste læserevolution. Underholdningsbøger, fx forkortede og bearbejdede udgaver af klassikere, og "læs og smid væk-tekster" som aviser og ugeblade blev udbredt i alle befolkningslag. En tredje læserevolution har været i gang siden 1970'erne, idet læst stof er blevet en stadig voksende del af stort set alle uddannelser — også uddannelser, der tidligere var anset for "ikke-boglige". Dermed har læsefærdighed fået en hidtil uset social betydning.

Læsefærdighed og social status

Sammenhængen mellem social status og læsefærdighed er massiv og veldokumenteret. Ved en dansk undersøgelse gennemført i 1990 viste det sig, at der blandt voksne uden uddannelse efter grundskolen var ca. 29% usikre læsere af dagligdags tekster som avisartikler, informerende pjecer og prislister mod 8% blandt voksne med kort eller mellemlang uddannelse. Tilsvarende var der 23% usikre læsere blandt voksne med en lav personlig årsindkomst, i undersøgelsen defineret som under 120.000 kr., mod kun 5% blandt voksne med en middel eller høj indkomst (over 180.000 kr.). Anden nyere forskning viser, at forældrenes eventuelle læsevanskeligheder samt arten og omfanget af den daglige læsning spiller en større rolle for deres børns læseudvikling end forældrenes socioøkonomiske status. Læsevanskeligheder spiller således generelt større rolle for socioøkonomisk status end omvendt.

 

Læseprocessen

Den videnskabelige udforskning af læseprocessen anses for at være påbegyndt ca. 1875 i Wilhelm Wundts laboratorium i Leipzig. Her forskede man bl.a. i øjenbevægelser under læsning og i hastigheden af opfattelsen af trykte bogstaver og ord.... Læs videre om læseprocessen.

Læsehastighed

Gode læsere kan læse væsentlig hurtigere, end de kan tale. En læsehastighed på ca. 300 ord i minuttet er meget almindelig blandt gode læsere af lette tekster, hvorimod en talehastighed på over 200 ord i minuttet er ualmindelig.... Læs videre om læsehastighed.

Læseforståelse

Fra et forståelsessynspunkt er tekster ofte meget ufuldkomne, jf. "Kvinden meldte sin ankomst hos sekretæren og satte sig med et ugeblad". Her udfylder læseren selv, at kvinden sikkert skal konsultere en læge, en tandlæge, en advokat eller en offentlig myndighed, at der er ventetid, og at hun læser i ugebladet, mens hun venter. Læs videre om læseforståelse.

Læsetilegnelse

Børn tilegner sig normalt ikke læsefærdigheder på samme spontane måde, som de lærer at tale. De allerfleste har brug for kyndig hjælp i form af formelt eller uformelt tilrettelagt undervisning. Læs videre om læsetilegnelse.

Logo for læsekampagnen

Logo for læsekampagnen "Ordet Fanger", der skal løfte børn og unges læsefærdigheder.

Medtoder i læseundervisning

Historisk har bogstav- eller stavemetoden været dominerende fra de tidligste græske og etniske kilder fra før Kristi fødsel til ind i 1900-t. Ved denne metode har børn først opnået kendskab til bogstavernes navne og dernæst lært at sætte dem sammen til stavelser.... Læs videre om metoder i læseundervisning.

Læsevanskeligheder

Læsevanskeligheder er den samlende betegnelse for såvel erhvervede som udviklingsbetingede vanskeligheder med en eller flere af læseprocessens komponenter. Læs videre om læsevanskeligheder.

Voksende polarisering og krav

I perioden 1968-96 øgedes gruppen af dårlige læsere i danske 2.-4.-klasser, samtidig med at der blev flere rigtig gode læsere. Ved en international undersøgelse fra 1992 læste danske børn i 3. klasse i gennemsnit dårligere end børn i andre industrialiserede lande. Læs videre om voksende polarisering og krav.

Læsevaner

Læsevaner er en samlebetegnelse for befolkningens brug af læsestof. Siden 1940'erne har branche- og medieorganisationer, markedsanalyseinstitutter, offentlige institutioner og forskere jævnlig undersøgt, hvilke dele af befolkningen der læser skøn- og faglitteratur, aviser, ugeblade, magasiner m.m. Læs videre om læsevaner.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Logo for læsekampagnen "Ordet Fanger", der skal løfte børn og unges læsefærdigheder.

© Dette billede må du ...

To eksempler på læsebøger, adskilt af 200 år. Øverst: De første to sider af en læsebog fra ca. 1790 efter bogstavmetoden. Nederst: Tekstsiderne fra Maria og Martin (1987).

© Dette billede må du ...

Læsning. Læsebøger er en traditionsrig genre. Her ses to eksempler, adskilt af 200 år. Øverst: De første to sider af en læsebog fra ca. 1790 efter bogstavmetoden. Bogen er i princippet magen til den første dansktrykte abc fra 1591. Under navnet Hanebogen har tilsvarende bøger været i brug helt op til ca. 1930. Nederst: Tekstsiderne fra Maria og Martin (1987) viser, at vor tids læsebøger tager udgangspunkt i genkendelige omgivelser og begivenheder, er mindre systematisk opbygget og tillige rigt illustreret.

© Dette billede må du ...

Læsning. Allerede tidligt skelner børn mellem tegninger og skrift. Freja som toårig: Her er et billede af mor, og her står mor om hhv. tegningen foroven med blåt hår og fødder og krusedullen — eller måske m'et — forneden.

© Dette billede må du ...

Læsning. Øjnene bevæger sig ved læsning ikke glidende, men i små ryk hen ad linjen. I en fiksation, en såkaldt saccade, der måles i tusindedele af et sekund, kan gode læsere opfatte op til 16 bogstaver og mellemrum tilstrækkelig klart til at kunne identificere ordene. Fiksationerne er i figuren markeret med grå ovaler, og varigheden for en enkelt læser står i millisekunder over hver fiksation. Næsten hvert ord fikseres, men længden af hver fiksation varierer, jf. tekstens indledende ord svinghjul, der senere gentages. Når ordet kræver forholdsvis lang fiksation især den første gang, skyldes det, at læseren først skal aktivere sin viden om emnet.

Viser 1-6 af 8 billeder | Se alle

Filer

FilTilføjet af 
[+400474.801.svg (14.41 kB)

Admin

05/02/2009

[+400477.801.svg (14.59 kB)

Læsning. Øjnene bevæger sig ved læsning ikke glidende, men i små ryk hen ad linjen. I en fiksation, en såkaldt saccade, der måles i tusindedele af et sekund, kan gode læsere opfatte op til 16 bogstaver og mellemrum tilstrækkelig klart til at kunne identificere ordene. Fiksationerne er i figuren markeret med grå ovaler, og varigheden for en enkelt læser står i millisekunder over hver fiksation. Næsten hvert ord fikseres, men længden af hver fiksation varierer, jf. tekstens indledende ord svinghjul, der senere gentages. Når ordet kræver forholdsvis lang fiksation især den første gang, skyldes det, at læseren først skal aktivere sin viden om emnet.

Admin

05/02/2009

[+400478.801.svg (156 kB)

Læsning. Hjerneaktivitet under stillelæsning kan konstateres ved måling af blodgennemstrømningen i hjernen efter indånding eller indsprøjtning af meget små mængder radioaktivt stof. Mange områder er aktive under læsning, se også hjerne.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/02/2012
Ekspert
Elbro
Oprindelig forfatter
Elbro
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki