Læsning (Voksende polarisering og krav), I perioden 1968-96 øgedes gruppen af dårlige læsere i danske 2.-4.-klasser, samtidig med at der blev flere rigtig gode læsere. Ved en international undersøgelse fra 1992 læste danske børn i 3. klasse i gennemsnit dårligere end børn i andre industrialiserede lande. Det skyldtes især, at en relativt stor gruppe af danske børn endnu ikke var blevet selvstændige læsere. Selvom resultatet for danske børn i 8. klasse var klart bedre end for 3.-klasserne, satte undersøgelsen alligevel begynderundervisningen under betydeligt pres og førte til en intensivering både af den faktiske undervisning og af antal og omfang af pædagogiske udviklingsarbejder om læsning.
Som helhed betragtet har den danske befolknings reelle læsefærdighed gennemsnitligt været uændret fra 1960'erne til 1990'erne, mens kravene til læsefærdighed er vokset betydeligt. I takt med "bogliggørelsen" af uddannelserne og med indførelsen af ny, læsekrævende teknologi, fx informationssøgning via Internettet, er vanskeligheder med funktionel læsning derfor i stigende grad et problem især blandt unge og voksne, der søger uddannelse eller efteruddannelse inden for især traditionelt håndværksmæssige fag. Også indvandrere med dansk som andetsprog risikerer at møde sociale og erhvervsmæssige begrænsninger pga. læsevanskeligheder.
Se også børnelitteratur, danskundervisning, kognition, specialundervisning og sprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.