• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aorist

Oprindelig forfatter JIQv Seneste forfatter Redaktionen

aorist, grammatisk term til betegnelse af verbalformer. I moderne lingvistik bruges ordet i to betydninger, aspektuelt og temporalt.

Aspektuelt betegner aorist den afsluttede eller den ved begyndelse eller slutning begrænsede handling som fx i han kommer i morgen eller han rejste i går. Aorist bruges med denne betydning om oldgræsk og undertiden nygræsk.

Ordet aorist kommer af græsk aoristos 'ubestemt', af a- 'ikke' og afledning af horizein 'begrænse, bestemme'.

Temporalt betegner aorist en præteritumsform, dvs. en form for fortid, hvis indhold er en afsluttet fortidig handling, der kan være begrænset i begyndelse eller slutning som fx i han kom, så og sejrede.

I den temporale betydning anvendes betegnelsen aorist i en række slaviske sprog, albansk og undertiden i nygræsk, og den svarer nøje til italiensk passato remoto, fransk passé simple/passé défini og spansk pretérito indefinido.