• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glossematik

Oprindelig forfatter EF-J Seneste forfatter Redaktionen

glossematik, strukturalistisk sprogteori, udarbejdet i 1930'erne af to danske sprogforskere Louis Hjelmslev og Hans Jørgen Uldall.

Formålet med glossematikken er at gøre sprogvidenskaben til en immanent og eksakt videnskab. At sprogvidenskaben skal være immanent, vil sige, at den skal beskrive sproget som en i sig selv hvilende struktur uden at inddrage andre videnskaber som fysiologi eller psykologi. Det indebærer, at definitionen af de sproglige størrelser ikke skal bygge på deres betydninger eller lyde, men på deres indbyrdes afhængigheder.

Et s defineres fx ikke ved at være en sibilant (hvislelyd), men ved at det kan stå i bestemte stillinger i stavelsen og kombineres med visse andre konsonanter: i dansk kan s fx stå foran l (slå), men ikke foran r.

Ordet glossematik kommer af græsk glossa 'tunge, sprog', -ema til betegnelse af grundelement og -ik; ordet er dannet af H.J. Uldall.

Tilsvarende defineres de grammatiske kategorier ikke ved deres betydning, men ved de sammenhænge, de kan indgå i inden for større eller mindre enheder i sætningen; fx kan ental og flertal i dansk defineres ved, at der er overensstemmelse mellem et substantiv og et dertil knyttet adjektiv, fx en god mand, gode mænd.

For at en sådan beskrivelse kan blive eksakt, kræves der et sammenhængende definitionssystem, hvad der har medført en meget omfattende ny terminologi og en fast analyseprocedure for tekster, hvor hvert trin forudsætter det foregående. Derved afdækkes systemet bag teksten.

Hjelmslevs og Uldalls sprogsyn var især påvirket af strukturalismens grundlægger, F. de Saussure. De følger ham i at kalde lyde og betydninger for sprogets substans og afhængighederne mellem de sproglige størrelser for sprogets form og i at betragte formen som det væsentligste. De følger ham også i at beskrive sproget som en semiotik, dvs. et tegnsystem. Et sprogligt tegn kan fx være et ord som mand eller en grammatisk endelse som s i mands. Et sprogligt tegn har to sider, som i glossematikken kaldes indhold og udtryk, der begge har en substans og en form; fx har endelsen s i mands udtrykket s og indholdet genitiv, og udtrykket [s] har igen en substans, lyden [s], og en form, der er defineret ved førnævnte kombinationsmuligheder.

Størst betydning har glossematikken nok fået som banebryder for senere semantiske teorier. Se også Louis Hjelmslev og Hans Jørgen Uldall.