.

Hilseformer er tegn på anerkendelse af en anden persons tilstedeværelse. Hilsener kan finde udtryk verbalt eller nonverbalt, i nær- eller fjernkommunikation.

Hilseformer i forskellige kulturer

Hilseformer finder skiftende udtryk i forskellige kulturer: I de europæiske er en dominerende form varianter af ønsket om en god dag, men det er karakteristisk, at ordenes normale grundbetydning svækkes. Helheden opfattes som en hilsen; how do you do skal ikke besvares med en indgående beskrivelse af den tiltaltes velbefindende, men blot gengældes.

Kropssprog

Kropssprogligt kan en hilsen i vor kultur bestå i eller ledsages af en fremstrakt hånd, et vink, et nik, et buk (nu sjældent), nejen (kun piger og kvinder, nu sjældent), et klap, en omfavnelse eller et kys, bestemt af formalitet og nærhed. Knus og kindkys har mindre grad af intimitet i sidste del end i første halvdel af 1900-tallet. Mænds aftagelse af hovedbeklædning (eller markering af bevægelsen) havde tidligere stor udbredelse, men forekommer nu yderst sjældent. I militære og andre korps kan anvendes honnør, flaghilsener, hornfanfarer, salutter mv. I civillivet forekommer fx tuden i bilhorn og råb (fx uhu).

Variationer

I dansk varierer hilseformerne sprogligt med alder, region og formalitetsgrad. Den "fulde form" goddag er fx mere formel end den kortere variant da(g), som er mere formel end dav, der igen er mere formel end davs. En gentagelse kan også gøre en hilsen mindre formel: goddag, goddag. En vokalforlængelse i ordet da(g) kan gøre en hilsen hjerteligere, en meget kort vokal uvenlig. Stilistisk er mulighederne mangfoldige, ikke mindst kombineret med tonefald og gestik.

Hej

Med stigende intensitet siden 1930'erne har formen hej efter engelsk og svensk mønster vundet terræn, og den findes efterhånden hos alle generationer — hos ældre dog især i meget uformel sprogbrug. Også hej kan gentages og bliver det ofte som genhilsen og som afskedshilsen. Hej kan bruges hele døgnet, goddag ligeledes, men mere specifikt kan der fra om morgenen til hen på formiddagen siges godmorgen og om aftenen og natten godaften. Godnat anvendes almindeligvis med henblik på, at den hilste person skal sove.

Afskedshilsner

Ved afsked siges der traditionelt farvel; også denne hilsen findes i mange varianter, fra de mere folkelige former farvel-farvel, farvel· (med langt l), farveller til de uformelle farvel igen, farvel med dig; men også her vinder hej stigende udbredelse. Ligeledes uformelt bruges en række lån fra andre sprog, fx italiensk ciao og engelsk see you, so long. Fælles for de verbale hilsener er, at de normalt i nærkommunikation er ledsaget af øjenkontakt.

Skriftligt

Skriftligt indledes privatkorrespondance og efterhånden også en del formel korrespondance med kære eller mere uformelt og især hos yngre med hej, og der afsluttes med fx (med) venlig hilsen eller kærlig hilsen. Også her er variationsmulighederne talrige.

Hilseformer i forskellige sprog

Sprog/dialekt når man mødes når man tager afsked
dansk goddag, dav*, hej* farvel, hej*
sønderjysk mojn mojn
svensk god dag, hej* adjö, hej då*
norsk god dag, morn* morn da, ha det*
færøsk góđan dag farvæl
islandsk góđan daginn vertu sæll, bless
grønlandsk kutaa inuulluarit
tysk guten Tag auf Wiedersehen, tschüs*
syd- og østr.tysk grüß Gott, Servus* auf Wiederschauen, Servus*
schweizertysk grüezi (mitenand)1 uf widerluege
nederlandsk (goeden)dag tot zien
britisk engelsk how do you do10, hello* goodbye, cheerio*
am. engelsk how are you10, hi* goodbye, see you*
fransk bonjour, salut* au revoir, salut*
spansk buenos días, hola* hasta la vista, adiós
portugisisk bom dia adeus
italiensk buon giorno, ciao* arrivederci, addio
rumænsk bună ziua la revedere
latin salve3 vale3
oldgræsk chaire2 erroso3
nygræsk kalimera, ja sas*4 adio, ja sas*4
albansk mirë dita, tungjatjeta* mirupafshim5
russisk zdravstvuj(te), privet* do svidanija, poka*
polsk dzień dobry, cześć* do widzenia
tjekkisk dobrý den, ahoj* na shledanou, s bohem
serbokroatisk dobar dan do viđenja
makedonsk dobar den do viduvanje
bulgarsk dobăr den, zdravej* do vizdane
lettisk labdien, sveiki* ardievu, uz redzēšanos
litauisk laba diena, sveikas* sudiev, iki pasimatymo
estisk tere, tervist nägemiseni
finsk hyvää päivää, terve* näkemiin, moi
samisk buorre beaivi oadneleapmái
ungarsk jó napot viszontlátásra
georgisk gamardjobat, sv.: gagimardjot nakhvamdis
tyrkisk merhaba allahaısmarladık6, sv.: güle güle7
arabisk as-salamu alay-kum masa s-salama
hebraisk shalom alekhem shalom u-baraka
amharisk tena yestelleny dehna hun
somali subax wanaagsan nabadgelyo8
kurdisk roj baş bixatirê we
farsi salam khoda hafez9
urdu adabarz, salam khuda hafiz9
hindi namaste namaste
tamil vanakkam varren
tagalog magandang paalam, adyos (sp)
indonesisk selamat siang selamat tinggal, sv.: selamat jalan
thai sawaddii sawaddii
vietnamesisk chào chào
kinesisk ni hao zai jian
japansk konnichi wa sayonara
quechua allin p'unchaw ratukama
guaraní mba'eixapa ahama
swahili hujambo, sv.: sijambo kwa heri
zulu sakubona, sv.: yebo si sa bonene
  1. 'med hinanden'
  2. 'vær glad'
  3. 'vær stærk, rask'
  4. 'til din/jeres/Deres sundhed' eller 'skål!'
  5. 'gid vi må ses vel', dvs. 'du må have det godt, indtil vi ses'
  6. 'vi giver os i Guds vold'
  7. 'smilende, smilende', dvs. 'gå smilende'
  8. 'vær i fred'
  9. 'må Gud beskytte dig'
  10. Når man kender hinanden, bruges ofte good morning/afternoon/evening

Uformelle former er markeret med *

På flere sprog varierer 'goddag'-formerne efter tidspunktet på dagen. Her er medtaget former, som bruges midt på dagen; sv. angiver, at en hilsen besvares.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig