Etiopiske sprog er en samlebetegnelse for de semitiske sprog på Den Abessinske Halvø, kaldet Afrikas Horn. Disse sprog har udviklet sig ud fra sydarabiske indvandreres sprog; i perioden fra 600 f.Kr. til Kristi fødsel bragte de det med sig under den gradvise bosættelse i det nuværende Eritrea og nordlige Etiopien. Deres sprog, der omfattede sabæisk og måske også andre sydarabiske sprog, fortrængte de kushitiske sprog, især agaw, der blev talt i området.

Fra tiden omkring Kristi fødsel under kongeriget Aksum kendes sproget geez, et fra sydarabisk forskelligt sprog, der havde rod i indvandrernes sprog. Sproget har eget alfabet, en kursivform af den sydarabiske konsonantskrift, som igen er udviklet af det fønikiske alfabet. I 300-tallet begyndte man at tilføje vokaltegn til konsonanttegnene, som derved alle fik syv forskellige former.

Fra geez, der uddøde som talesprog i ca. 1000, stammer de moderne etiopiske sprog og dialekter. De inddeles i to hovedgrupper: nordetiopisk, som står geez nær og omfatter tigre og tigrinnya, har som geez imperfektivisk aspekt med fordoblet rodkonsonant: yenagger 'han taler', og sydetiopisk, som ikke har fordoblet rodkonsonant. Da fordoblingen i geez synes at være et fælles træk for flere semitiske sprog, antages fordoblingen at have eksisteret i ursemitisk, men den er gået tabt i sydetiopisk.

Til gengæld har visse sydetiopiske sprog fået fordobling i perfektum: naggara 'han talte, har talt'. Med baggrund heri opdeles de derfor i to undergrupper: med fordobling i amharisk, de nu uddøde sprog gafat og argobba, nordgurage, vestgurage, og uden fordobling: harari, østgurage, tshaha.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig