Hviderussisk er et sprog, der sammen med ukrainsk og russisk danner den østslaviske gruppe inden for de slaviske sprog. Hviderussisk tales af ca. 2,2 millioner mennesker i Hviderusland (også kaldet Belarus, 2011) og ca. 300.000 i bl.a. Polen, Ukraine, Rusland, Kasakhstan, Estland, Letland, Litauen, Canada, USA og Argentina.

Faktaboks

Også kendt som

belarusisk (siden 2021)

Hviderussisk blev et selvstændigt sprog efter Kijev-rigets sammenbrud midt i 1100-tallet og var fra 1300-tallet til 1569 hovedsprog i Litauen; efter sammenslutningen med Polen prægede bl.a. polsk det hviderussiske ordforråd. Retskrivningen blev først standardiseret i den tidlige Sovjetperiode.

Hviderussisk skrives med det kyrilliske alfabet, men har til forskel fra russisk tegnene i for [i] (ligesom ukrainsk) og for [w]. Retskrivningen afspejler udtalen: Fx udtales tryksvagt o i såvel hviderussisk som russisk [a], men kun i hviderussisk skrives der a, jf. hviderussisk malaˈko 'mælk' og ˈholas 'stemme' over for russisk moloˈko og ˈgolos.

Sproget har som russisk seks kasus og en kompliceret verbalbøjning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig