Niger-kordofanske sprog er den største af de afrikanske sprogætter. De over 1000 niger-kordofanske sprog tales af over 650 mio. i et sammenhængende område fra Senegal i vest til Kenya i øst og Sydafrika i syd. Sprogætten blev først foreslået af den amerikanske sprogforsker Joseph H. Greenberg i hans The Languages of Africa (1963). De historisk-komparative metoder, der er kendt fra den indoeuropæiske sprogforskning, har kun i nogen grad været anvendt inden for de enkelte grene og praktisk talt ikke mellem dem. Hele artiklen