Nilo-sahariske sprog.

.

De nilo-sahariske sprog er en af det afrikanske kontinents fire sprogætter. Den omfatter ca. 160 sprog, som tales af i alt ca. 70 millioner mennesker i områder fra det sydlige Egypten i nord til det nordlige Tanzania i syd og fra det vestlige Etiopien i øst til Mali i vest.

At disse sprog udgør en sprogæt og altså er historisk beslægtede, blev foreslået af den amerikanske sprogforsker Joseph H. Greenberg i 1963 og er i dag alment accepteret. Der er dog stadig tale om en hypotese, bl.a. fordi mange af sprogene endnu er stort set ubeskrevne, ligesom underinddelingen af sprogætten i forskellige grene og undergrupper er under stadig revision i takt med nye forskningsresultater og fremkomsten af nye data.

Lyd

Nilo-saharisk er en stærkt heterogen sprogæt, men adskillige træk genfindes i mange af dens sprogfamilier, fx det fonetiske kendetegn "fremskudt tungerod", som danner grundlag for vokalharmoni. Mange sprog i den nilotiske sprogfamilie har ca. 20 konsonanter, som hverken omfatter s eller andre hæmmelyde. I den centralsudanske gren har mange af sprogene ca. 40 konsonanter, herunder bl.a. implosive, labiovelære og prænasalerede lukkelyde.

De fleste hidtil undersøgte nilo-sahariske sprog har vist sig at være tonesprog; antallet af distinktive tonehøjder varierer mellem to og fire.

Grammatik

De nilo-sahariske sprogs morfologi varierer meget. Således har substantiverne i de centralsudanske sprog stort set ingen numerusbøjning, mens bøjningen i de nilotiske sprog er kompleks; fx bøjes substantiver i dinka dels ved ændring af vokalkvaliteten: sing. mìir, plur. miæ̀ær 'giraf', dels ved toneændring: sing. tòonj, plur. tôonj 'krukke'.

Et udbredt træk er, at der i verberne skelnes mellem bevægelse væk fra og hen imod den talende, fx i det centralsudanske sprog moru 'gå ud' over for ē-fù 'komme ud'. Også syntaktisk ses stor variation, bl.a. med hensyn til ledstillingen.

Inddelingen af de nilo-sahariske sprog

Den nilo-sahariske sprogæt inddeles i syv overordnede sprogfamilier. Hvor årstal mangler, er antallet af personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

  • Chari-nil

    Centralsudanske sprog

    • Lugbara tales af ca. 1,6 millioner mennesker (2013) i Uganda og Den Demokratiske Republik Congo. Den ugandiske dialekt aringa med ca. 600.000 talere regnes undertiden for et selvstændigt sprog.
    • Ngambai tales af ca. 950.000 mennesker (2006) i det sydvestlige Tchad, det nordøstlige Cameroun og det østlige Nigeria.
    • Mangbetu tales af ca. 650.000 i den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo.
    • Lendu tales af ca. 750.000 i Den Demokratiske Republik Congo.
    • Ngambai tales af ca. 950.000 (2006) i det sydvestlige Tchad, det nordøstlige Cameroun og det æstlige Nigeria.
    • Madi tales af ca. 320.000 i Uganda og Sydsudan.
    • Logo tales af skønsmæssigt 210.000 i Den Demokratiske Republik Congo og Sydsudan
    • Sar tales af ca. 185.000 (1993) i det sydlige Tchad og bruges desuden som lingua franca i området.
    • Goulai tales af ca. 165.000 (1995) i det sydlige Tchad.
    • Bilala tales af ca. 135.000 (1993) i Tchad.
    • Mbai tales af ca. 90.000 (1996) i det sydlige Tchad og Den Centralafrikanske Republik.

    Østsudanske sprog

    • Nilotiske sprog er den største sproggruppe inden for de nilo-sahariske sprog, se tekstramme til nilotiske sprog.
    • Nubisk omfatter fire nulevende sprog i det sydlige Egypten og det nordlige Sudan; de største er nobiin (ca. 500.000, 1996) og kenzi-dongola-wi (ca. 280.000, 1996). Oldnubisk, der blev talt af ca. 500-1400, er videreført i nobiin.
    • Surma er fællesbetegnelsen for sprogene me'en, murle, didinga og majang mfl., der tales i det sydvestlige Etiopien og det sydøstlige Sydsudan af ca. 570.000 mennesker.
    • Berta eller beni shangul tales af 380.000 (2007) i forskellige varianter i Etiopien og Sudan.
    • Tama omfatter sprogene tama, merarit, sungor og kibet, der tales af skønsmæssigt 300.000 mennesker i det østlige Tchad og Darfur-regionen i det vestlige Sudan.
    • Daju er fællesbetegnelsen for en række dialekter eller sprog, der tales af i alt ca. 260.000 i Sudan og Tchad.
    • Kunama eller baza tales af ca. 240.000 (2020) i Eritrea.
    • Nyimang er fællesbetegnelsen for sprogene ama og afitti i det centrale Sudan (ca. 160.000 talere, 2017).
    • Nera tales af ca. 100.000 (2020) i det vestlige Eritrea.
    • Jebel omfatter tre uddøde sprog i Sudan samt det livskraftige gaam, også kaldet tabi eller ingassana, der tales af ca. 100.000 (2017) i det østlige Sudan.
    • Kuliak er fællesbetegnelsen for tre små sprog i det østlige Uganda; ik eller icetot er livskraftigt med ca. 14.000 talere (2014), mens de øvrige nu kun tales af få ældre personer; de yngre har skiftet til det nilotiske sprog karimojong.
    • Temein omfatter tre små sprog, der tales af i alt ca. 12.000 i det sydlige Sudan.
  • Fur tales af ca. 500.000 i det vestlige Sudan, mens amdang og mimi tales af hhv. ca. 40.000 (2000) og nogle få tusinde i det østlige Tchad.
  • Koman Omfatter sprogene komo, uduk, kwama og shita, der tales i grænseområderne mellem Etiopien og Sudan af i alt ca. 45.000.
  • Gumuz tales af ca. 160.000 (1998) i grænseområderne mellem Etiopien og Sudan; blev tidligere regnet for et komansprog, men klassificeres nu som en selvstændig sprogfamilie.
  • Maba
    • Maba tales af ca. 250.000 (1999) i det østlige Tchad.
    • Masalit tales af ca. 250.000 i Sudan og det østlige Tchad.
    • Runga tales af ca. 45.000 (1996) i grænseområderne mellem Tchad og Den Centralafrikanske Republik.
    • Karanga tales af ca. 10.000 (1999) i det østlige Tchad.
  • Sahariske sprog
    • Kanuri tales af ca. 4 millioner i Bornu Province i NØ-Nigeria samt tilgrænsende dele af Niger, Tchad og Cameroun.
    • Daza tales af ca. 280.000 i Tchad (1993) og ca. 30.000 i Niger (1998).
    • Zaghawa tales af ca. 185.000 i Sudan, Niger, Tchad og Libyen.
    • Kanembu tales af ca. 390.000 (1993) NØ for Tchadsøen i Tchad og Niger.
    • Teda tales af ca. 45.000 (1998) i ørkenområder i NØ-Tchad, Niger og Libyen; de fleste er tosprogede i teda og arabisk.
  • Songhai tales af ca. 3 millioner mennesker i det sydvestlige Niger, det sydøstlige Mali, Nigeria, Burkina Faso og Benin. De tre dialekter djerma eller zarma (ca. 2,2 millioner, 1998), songhai (ca. 740.000 (1999) og dendi (ca. 30.000, 2000) regnes undertiden for selvstændige sprog.
  • Meroitisk er et nordsudansk oldtidssprog, hvis tilhørsforhold til den nilo-sahariske sprogæt er omdiskuteret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig