mon-khmer-sprog

Mon-khmer-sprogene tales på Sydøstasiens fastland — det tidligere Bagindien — i landene mellem Kina og Indonesien. De udgør den østlige og største gruppe af austroasiatiske sprog; vestpå tales mundasprogene, hovedsagelig i Indien, mens den mindste gruppe, de nicobariske sprog, kun tales på øgruppen Nicobarerne (de tidligere danske Frederiksøer) i Den Bengalske Havbugt.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Mon-khmer-sprogene er den største sprogfamilie inden for den austroasiatiske sprogæt. Mon-khmer-sprogene tales i Sydøstasien og omfatter over 100 sprog, der i alt tales af knap 90 millioner menneske. De adskiller sig fra andre sydøstasiatiske sprog ved stort set ikke at have ordtoner; dette gælder dog ikke vietnamesisk, der har været i særlig tæt kontakt med tonesprog som kinesisk og thai.

Mon-khmer-sprogene har ofte komplicerede vokalsystemer og vokalløse forstavelser; orddannelse sker ved præfikser og infikser, ikke ved suffikser. Kun to af mon-khmer-sprogene er nationalsprog i nutiden, vietnamesisk i Vietnam og khmer i Cambodja; hertil kommer, at khmu er modersmål for en betydelig del af befolkningen i Laos, og at mon til op mod 1400-t. var det dominerende kultursprog i den vestlige og centrale del af Sydøstasien.

Mange af de små bjergsprog i Laos og Vietnam er stadig næsten ukendte, og der kan endnu ikke opstilles en endegyldig oversigt over disse sprogs slægtskabsforhold. Det er således ikke afklaret, om man skal regne de nicobariske sprog med til mon-khmer-sprogene i snæver forstand, eller om de udgør en selvstændig familie inden for de austroasiatiske sprog. Nyere undersøgelser tyder på, at munda-sprogene i Indien med lige så stor ret kunne regnes for mon-khmer-sprog, selvom de er blevet stærkt afvigende pga. langvarig påvirkning fra andre sprog i Indien.

Slægtskabsmæssig inddeling

Mon-khmer-sprogfamilien i snæver forstand opdeles i 11 grupper. Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sprogene, ofte skønsmæssigt angivet.

  • AsliDenne gruppe omfatter 19 sprog, der alle tales i Vestmalaysias højlandsområder. Kun semai og temiar tales af over 10.000 mennesker.
  • Mon-sprogMon eller talaing tales af over 850.000 (2004) i Myanmar (Burma) og Thailand.Nyahkur tales i ganske få landsbyer i det centrale Thailand.
  • Viet-muongDenne gruppe omfatter 14 meget små sprog, der alle tales af bjergstammer i Laos og Vietnam, samt
    • Vietnamesisk, tidligere annamitisk; det er langt det største mon-khmer-sprog og tales af ca. 67,5 mio. (1999), især i Vietnam, hvor det er officielt sprog, men også i Cambodja, Laos og Thailand, samt af et stort antal immigranter i bl.a. USA, Ny Kaledonien, Vanuatu, Frankrig, Senegal, Elfenbenskysten, Canada og Australien.
    • Muong tales af ca. 1,1 mio. (1999) i Centralvietnams højlandsområder.
  • Khmuiske sprog
      Denne gruppe omfatter en række sprog i Laos, Thailand og Nordvietnam. De fleste tales af ganske få og er næsten uudforskede.
    • Khmu, også kammu, kmhmu, tales af knap 400.000 i Laos, hvor det er langt det største minoritetssprog, og af mindre grupper i Thailand, Myanmar og Vietnam.
    • Tin eller lua med hoveddialekterne mal og pray tales af tinfolket i Laos og Thailand; tin tales nu af under 40.000. I mange områder tales efterhånden i stedet thai og lao.
    • Xinh mul eller puoc tales i Vietnam og Laos af ca. 20.000.
    • Khao tales af måske 10.000 omkring Ma-floden i NV-Vietnam.
    • Mang, der af nogle sprogforskere regnes for at udgøre en selvstændig gruppe inden for mon-khmer-sprogene, tales af ganske få i Vietnam, Kina og Thailand.
    • Mlabri tales i to dialekter af nogle få hundrede jægere og samlere i Nordthailand og Laos.
  • KhasiKhasi
      er det vestligste af mon-khmer-sprogene. Det tales af mere end 865.000 (1997) i NØ-Indien og Bangladesh.
  • Palaungiske sprog
            Denne gruppe omfatter en række mindre sprog, der tales af i alt ca. 2 mio. i grænseområderne mellem Myanmar, Thailand, Kina og Laos. De vigtigste er
    palaung
            (
    pale, rumai og shwe
            ),
    wa, samtau
            eller
    plang
            ,
    riang
            eller
    rianglang, phuman, lavüa, phalo
            eller
    khalo
            og
    mok
            eller
    amok
            . Hertil kommer
    lamet
          , der har mange ligheder med de khmuiske sprog.
  • KhmerKhmer
            eller
    cambodjansk
          tales af ca. 12 mio. i Cambodja (2004) og ca. 700.000 i Laos. En nordlig variant tales af ca. 1 mio. i Thailand. Desuden tales khmer af mindre immigrantsamfund i Frankrig og USA.
  • Bahnariske sprog
            Denne gruppe omfatter ca. 30 små sprog, der tales af i alt ca. 650.000 i Sydvietnam. De vigtigste er
    sre, bahnar, hre, mnong, stieng, sedang, brau, loven, chrau, rengao
            og
    halang
          .
  • Katuiske sprog
      Denne gruppe omfatter ca. 15 sprog i Laos, Cambodja og Vietnam, hvoraf de fleste kun tales af nogle få tusinde.
    • Kui eller suay tales af ca. 3.700.000 i Thailand, Cambodja og Laos.
    • So tales af ca. 160.000 omkring Mekongfloden i Laos og i Thailand.
    • Bru tales af ca. 150.000 i Laos, Vietnam og Thailand.
    • Kataang tales af ca. 107.000 (2000) i det sydlige Laos.
    • Katu tales af ca. 65.000 i Vietnam og Laos.
  • Pear-sprog
          Denne gruppe omfatter mindst seks sprog, der tales i Cambodja og Thailand af i alt ca. 10.000; de vigtigste er
    chong
          og
    pear
        .
  • PalyuPalyu
          eller
    lai
        , der er forholdsvis nyopdaget og uudforsket, klassificeres for sig. Det tales af mindre grupper på grænsen mellem Guangxi og Guizhou i Kina.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Austroasiatiske sprog

Aslak Vaag Olesen
M.Phil., Københavns Universitet