eskimoisk-aleutiske sprog | lex.dk

Eskimoisk-aleutiske sprog. Tilstedeværelsen af de eskimoisk-aleutiske sprog i Alaska afspejler en meget tidlig indvandring fra Asien. Der skete senere dels en vis tilbagevandring til Nordøstsibirien, dels en række migrationer østover og helt til Grønland. Trods den geografiske nærhed af indianske stammer i både Alaska og Canada har man ikke kunnet påvise slægtskab med indianske sprog, men sporadiske fællestræk tyder på gammel sprogkontakt.

John Fowlie.

Licens: Begrænset anvendelse

Eskimoisk-aleutiske sprog, også undertiden betegnet eskaleutisk, selvstændig sprogæt, der omfatter to sprogfamilier: eskimoisk og aleutisk.

De eskimoiske sprog tales over et meget stort geografisk område af ca. 90.000. Den største koncentration af indbyrdes forskellige eskimosprog finder man i området omkring Beringsstrædet; disse eskimosprog omfatter to grene: yupik og inupik, der er navngivet ud fra de regionale varianter af ordet for 'menneske': yuk hhv. inuk. Yupik-sprogene tales af ca. 18.000 i Vest- og SV-Alaska og af ca. 1200 på Tjuktjerhalvøen i NØ-Sibirien. Inupik tales af ca. 70.000 fra NV-Alaska hen over den nordamerikanske kyst og til Østgrønland; de forskellige sprog eller dialekter inden for inupik er indbyrdes nært beslægtet. Aleutisk tales i nutiden kun af ca. 450 på Aleuterne (Alaska) og af færre end 100 på Kommandørøerne.

Studiet af eskimoisk går tilbage til 1720'erne. Midt i 1700-t. udgav Poul Egede den første grønlandske ordbog og grammatik. Rasmus Rask påpegede ca. 1820, at eskimoisk og aleutisk måtte være beslægtede, men dette er først i vor tid blevet endegyldigt bevist. De eskimoisk-aleutiske sprog har også en række lighedspunkter med andre sprogfamilier i det nordlige Asien, bl.a. inden for de palæosibiriske sprog, og er muligvis beslægtet med nogle af disse. Der er også visse lydlige og især grammatiske træk (den polysyntetiske sprogtype) fælles med nordvestlige indianersprog, hvilket kan skyldes gammel sprogkontakt over et stort område.

Grammatik

De eskimoisk-aleutiske sprog tilhører den såkaldte polysyntetiske sprogtype. De er kendetegnet ved ofte meget lange ord, som er dannet gennem afledning med kæder af suffikser, og de har et komplekst system af bøjningsendelser. Den enkelte ordform kan derved betydningsmæssigt svare til, hvad der i sprog af anden type udtrykkes ved en sætning med flere ord.

Grammatisk er eskimoiske sprog også karakteriseret ved at være af ergativ type, sml. bøjningsforskellene i intransitive og transitive sætninger i grønlandsk: Jensi nerivoq 'Jens spiser' over for Jensip nerivaa 'Jens spiser det', hvor -p er ergativmærke. De aleutiske sprog ligner på dette og andre punkter til dels eskimoisk, men har samtidig nogle påfaldende særtræk, fx har aleutisk kun ergativkonstruktion (med kasusendelsen -m svarende til grønlandsk -p) i visse typer af transitive sætninger, men ikke i andre: Piitram kidukuu 'Peter hjælper ham' over for PiitraX IvaanaX kidukuX 'Peter hjælper Ivan'; hvilken konstruktion der vælges, afhænger af udfyldningen af objektspladsen. Grønlandsk har den samme konstruktion i begge tilfælde: Piitap ikiorpaa 'Peter hjælper ham' og Piitap Jensi ikiorpaa 'Peter hjælper Jens'. Se også grønlandsk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.