Germansk filologi er en videnskabsgren, som beskæftiger sig med studiet af de germanske sprog og kulturer. Germansk filologi opstod i begyndelsen af 1800-tallet ved uddifferentieringen af klassisk filologi til nationale og sammenlignende filologier.

Faktaboks

Også kendt som

germanistik

Fagets område er oprindelig de vestgermanske sprog engelsk, tysk og nederlandsk, de nordgermanske (nordiske) sprog, herunder alle disses tidligere stadier, samt det østgermanske sprog gotisk.

Begrebet anvendes i dag om studiet af høj- og nedertysk med dialekter samt nederlandsk og frisisk foruden litteratur på disse sprog; i Tyskland, hvor faget benævnes Germanistik, hører studiet af nordiske sprog og deres litteratur dog ofte stadig hjemme inden for germansk filologi.

Blandt fagets førende tyske grundlæggere er brødrene Grimm og Karl Lachmann, men betydelige bidrag blev ydet af danske forskere som Rasmus Rask, Karl Verner og Christian Sarauw.

Indtil ca. 1850 blev navnlig de ældste sproglige dokumenter beskrevet og udgivet, derpå i stigende grad også de nyere og samtidige værker. Ved flere danske universiteter findes stadig professorater i germansk filologi.

Disse er i praksis lærestole i tysk litteratur og/eller tysk sprog, men har fortsat filologiens centrale emner som deres område, fra 1960'erne suppleret med mere alment kulturhistoriske studier.

Germansk filologi grænser nationalt op til andre filologier og metodisk til litteraturvidenskab og lingvistik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig