Prakrit, (af sanskrit prākṛta 'naturlig, almindelig'), middelindoariske dialekter, der blev talt i Indien allerede fra ca. 500 f.Kr.; flere af dem blev med tiden selv litteratursprog. Prakrit, som er udviklet af et oldindoarisk dialektgrundlag, der er forskelligt fra både vedisk og sanskrit, er videreført i de nyindoariske sprog, fx hindi og bengali. De litterære prakritdialekter, der efterhånden blev stadig mere påvirket af sanskrit, omfatter oldprakrit, middelprakrit og senprakrit eller apabhramsha.
prakrit
Oldprakrit
(ca. 500 f.Kr.-ca. 100 e.Kr.) er repræsenteret af tekster på pali, kong Ashokas indskrifter og dramafragmenter fra ca. 100 e.Kr. af den buddhistiske digter Ashvaghosha.
Middelprakrit
(fra ca. 200 e.Kr.) omfatter bl.a. gandhari, talt i Gandhara, og niya-prakrit, fra egnen omkring oasebyen Niya ved Silkevejen; begge sprog blev anvendt af buddhister i Centralasien. Hertil kommer paishaci, maharashtri, shauraseni, magadhi og ardhamagadhi, som er sproget i shvetambara-jainismens hellige skrifter. Maharashtri er repræsenteret ved en rig lyrisk litteratur og episk digtning; i sanskrit drama anvendes shauraseni, magadhi og sanskrit i overensstemmelse med de optrædendes sociale placering. En del buddhistiske værker er affattet på buddhistisk hybrid-sanskrit, en prakritdialekt, som er kraftigt, men mangelfuldt sanskritiseret.
Senprakrit
(ca. 500-1000 e.Kr.) eller apabhramsha danner med sin overvejende jainistiske litteratur overgangen til de nyindoariske sprog.
Prakrit er over for oldindoarisk lydligt karakteriseret ved en restriktiv stavelsesstruktur og en række forenklinger af vokal- og konsonantsystemet, herunder en vidtgående assimilation af konsonantgrupper, hvad der bl.a. har medvirket til en udbredt homonymi og en kraftig forenkling af bøjningssystemet; eksempelvis er de oprindelige otte kasus i apabhramsha reduceret til to. Se også indoariske sprog.
| Den lydlige udvikling fra oldindoarisk til prakrit har resulteret i en usædvanlig høj grad af homonymi. Således er sanskrit śakta 'duelig, i stand til', śapta 'forbandet', sattra 'offerfest', sattva 'levende væsten' og sapta 'syv' i prakrit alle blevet til satta. | |||
| typiske lydændringer | oldindoarisk | prakrit | betydning |
| assimilation af konsonantgrupper | agni- | aggi- | ild |
| stemt aspireret klusil oftest til h | megha- | meha | sky |
| intervokaliske ustemte klusiler stemmes eller bortfalder | loka- | loa- | folk, verden |
| sammenfald af vokalisk ṛ og ḷ med korte vokaler | gṛha- | gaha- | hus, bolig |
| diftonger monoftongeres | taila- | tela- | olie |
| lang vokal forkortes foran konsonantgruppe | pātra- | patta- | skål |
| konsonantreduktion i forlyd | grāma- | gāma- | landsby |
| sammenfald af ṣ, ś og s til hhv. s og ś i vestlige og østlige dialekter | keśa- | kesa-/keśa- | hår |
| konsonantisk r og l bevares i vestlige, men bliver til l i østlige dialekter | rājā | rājā/lājā | konge |
| konsonantbortfald i udlyd | sarpis | sappi | smeltet smør |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.