Jenisejiske sprog er en sprogæt i Sibirien, der betegnes som palæosibirisk. Den blev først foreslået af den finske sprogforsker Mathias Alexander Castrén.
Faktaboks
- Etymologi
-
Betegnelsen sigter til floden Jenisej i Sibirien.
Man kender til eksistensen af seks jenisejiske sprog. Det eneste nulevende af dem er formentlig ket eller ketisk, der tidligere blev kaldt jenisej-ostjakisk, selvom det ikke har noget med ostjakisk at gøre. Ket tales nu af blot ca. 20 mennesker (2019) ud af en etnisk gruppe på ca. 1200. Det er tvivlsomt, om der stadig er talere af yugh eller sym-ketisk, der tidligere blev regnet for en dialekt af ket. Kottisk havde endnu talere på Castréns tid midt i 1800-tallet, mens assan, arin og pumpokol alle uddøde senest omkring 1800.
Sprogene har visse karaktertræk, der er meget specielle for Sibirien og Centralasien, bl.a. ordtoner. Den britiskfødte danske sprogforsker Michael Fortescue har påpeget, at de jenisejiske sprog således kun i ringe grad kan have nået at blive påvirket af sibiriske nabosprog, og han har på den baggrund argumenteret for, at de må være ankommet til Centralsibirien forholdsvis sent i historien.
Det lykkedes i 2010 den amerikanske sprogforsker Edward Vajda (f. 1958) at overbevise flertallet af sine fagfæller om, at de jenisejiske sprog langt ude er historisk beslægtede med na-dené-sprogene i USA og Canada.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.