Lettisk, latviešu valoda, nationalsprog i Letland og modersmål for ca. 1,4 mio. her (1996); desuden tales lettisk af ca. 155.000 især i USA, Rusland og Australien. Sproget er indoeuropæisk og danner sammen med litauisk samt de uddøde sprog kurisk, semgalisk og selisk den østbaltiske undergruppe af de baltiske sprog.

Historie

Fra det nuværende Letlands østlige del, det tidligere Latgallen, blev lettisk i 1500-t. udbredt til selisk-, semgalisk-, kurisk- og livisksprogede områder, og disse sprog har haft stor indflydelse på de lettiske dialekter. Hoveddialekterne er højlettisk, tamisk og centrallettisk; sidstnævnte har dannet udgangspunkt for skriftsproget. De tidligste tekster på lettisk er fra 1500-t., bl.a. en katolsk Katekismus fra 1585. Især sprogforskeren Jānis Endzelīns (1873-1961) har bidraget til skriftsprogets udvikling.

Lyd

Det lettiske alfabet bygger på det latinske og anvender desuden specielle tegn til angivelse af hhv. længde, ā, ē, ī, ū, palatalisering, ģ, ķ, ļ, ņ, og de alveolære konsonanter č, š, ž. Under påvirkning fra livisk og estisk blev trykket lagt fast på ordets første stavelse. Lange stavelser udtales med to typer intonationer, hvoraf den ene ligner det danske stød.

Bøjning

Selvom lettisk er mindre konservativt end litauisk, har det et syntetisk præg, fx i dzīvošu Rīgā 'jeg vil bo i Riga', hvor -š- angiver futurum, -u 1.pers. sing., og lokativ.

Substantiverne har to køn, maskulinum og femininum, men ingen artikel. Endelser for hver af de syv kasus er ens for ord af forskellige grammatiske klasser, fx 'et hvidt bord'

Bøjning
nom. viens balts galds
akk. vienu baltu galdu
gen. viena balta galda
dat. vienam baltam galdam
instr. vienu baltu galdu
lok. vienā baltā galdā

Hertil kommer vokativ, i fx tēv! 'fader!' af nom. tēvs.

Verbernes bøjningssystem er meget omfattende og rummer bl.a. en særlig debitiv modus, fx jābrauc 'skal rejse'.

Ordforråd

Ud over gamle baltiske ord rummer ordforrådet flere meget arkaiske ord, der ikke findes i andre baltiske sprog, fx asins 'blod' af indoeur. *eshnos og govs 'ko' af indoeur. *gwōus. Lettisk har optaget mange låneord fra østslaviske sprog, tysk samt fra livisk og estisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig