De sajanske sprog er en sproggruppe, der omfatter to nu uddøde samojediske sprog, kamassisk eller koibal samt matorisk, der også benævnes motorisk, taigi eller karagassisk. Matorisk gik af brug i begyndelsen af 1800-tallet, mens kamassisk uddøde med dets sidste taler, Klavidya Plotnikova, i 1989.

De sajanske sprog er opkaldt efter de Sajanske Bjerge og grupperes sammen med selkup som sydsamojediske sprog. Sprogene udviser stor påvirkning fra omkringliggende tyrkiske og jenisejiske sprog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig