De officielle sprog på Fijiøerne er fijiansk og engelsk. Da ca. halvdelen af befolkningen er af indisk herkomst, er forskellige indiske sprog, bl.a. hindi, desuden almindeligt udbredt.

Fijiansk, som omfatter to ret forskellige dialektgrupper, tilhører den austronesiske sprogæt. Standardsproget bygger på dialekten på den lille ø Bau, som udtales [mbau], idet den traditionelle retskrivning har b for [mb], d for [nd] osv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig