Det officielle sprog i Sierra Leone er engelsk, der anvendes i undervisningssystemet, i medierne og i den offentlige administration. Som dagligt lingua franca, dvs. kommunikationssprog mellem landets forskellige folkegrupper, anvendes dog krio, som er et engelskbaseret pidginsprog.

De hen ved 20 afrikanske sprog i landet tilhører alle den niger-kordofanske sprogæt. Langt de største af dem er mende, der tales af ca. 2,5 millioner mennesker (2019) i den sydøstlige del af landet og temne med ca. 1,2 millioner talere (2019) i den nordvestlige del. Det næste i rækken er limba i nord med skønsmæssigt 500.000 talere inden for Sierra Leones grænser; det tales også i Guinea og må ikke forveksles med det sprog af samme navn, der tales i Cameroun.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig