MANDALA En tibetansk mandala, der i diagramform viser en buddha-borg, med Amitayus (det aktive aspekt af Amitabha) siddende inderst i tantrisk forening med sin partner. Cirklerne i kredsen symboliserer andre buddhaer.

.

Mandala, i hinduismen og buddhismen et oftest tegnet eller malet magisk diagram, en kredsformet og/eller kvadratisk billedlig fremstilling med mange symbolske elementer og en figur, fx en buddha, i centrum. Den symboliserer hele kosmos og anvendes som støtte for meditation, tilbedelse og indvielse. Under meditationen kan man forestille sig to hovedbevægelser, to sjælelige rejser: Enten at man bevæger sig fra centrum af mandalaen og udefter, eller at man “erobrer byen” ved at bevæge sig ind mod centrum. Under alle omstændigheder er kernen i meditationen at opleve identitet mellem ens egen verden, mikrokosmos, og den store verden, hele universet, makrokosmos. Ånden bliver identisk med universet.

I Jungs spirituelle psykologi er mandalaen et symbol på Selvet og individuationen og at opfatte som et universelt symbol, der kan sammenlignes med korset i kristendommen, glorien i mange kulturer og soltegnet hos naturfolk. Mandalaen rummer “alt”, både det bevidste og det ubevidste, det åndelige og det kropslige og det maskuline og det feminine. Modsætningerne komplementerer hinanden som en helhed. Jung malede selv mandalaer og så, at de mindede om hans drømme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig