metropol(is), i antikkens Grækenland en bystat, i dag brugt om hovedstad eller verdensby, fx Paris, New York og Tokyo. I billedkunst, litteratur og film skildres metropolis ofte som en gigantisk og labyrintisk organisme, mulighedernes og livsnervens, men også fremmedhedens og uhyggens sted, utopisk og dystopisk, et bjerglandskab af skyskrabere, et lyshav, fart og tempo og modernitet. Undergangen truer, King Kong huserer, men Superman og Batman kommer som frelsende helte i sidste øjeblik.
Se også land og by.
| Artiklen metropol(is) er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Symbolleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki