due

© Gyldendals billedarkiv/ Santa Maria della Salute, Venedig

DUE Tizians maleri “Pinse” fra ca. 1545 gengiver Helligåndens udgydelse på pinsedagen i skikkelse af en due. Duen er et hyppigt symbol for Helligånden, med udgangspunkt bl.a. i skildringen af Jesu dåb, fx Mark. 1, 10. (Udsnit.)

due, I nutidens sprogbrug forbindes duen især med fred; den er fredsbevægelsens symbol, og den står i modsætning til den krigeriske “høg” (eller “falk”). Ved åbningen af de olympiske lege sendes en flok duer ud over stadion som tegn på fredelig kappestrid.

Traditionelt har duen også været kærlighedens symbol, kælenavn til den elskede, den elskovskurrende turteldue. Den ses ofte afbildet sammen med den antikke kærlighedsgudinde Afrodite. To duer, der næbbes, er symbol på kærlighed i ægteskabet. En erotisk-religiøs dobbelthed ses fx i Højsangens henrevne beskrivelse af “duens” skikkelse og stemme, fx 2,14 og 6,9; i dansk sammenhæng kædes disse kærlighedsscener sammen med døden i Brorsons salmer, sublimt i “Her vil ties” (trykt 1765), bl.a. i passagen “Kom min Due, lad dig skue, / lad dig skue med Olie-Blad.”

I jødedommen brugtes hvide duer som offerfugl i templet, 3. Mos 12,8. Det var en due, der bragte et olivenblad til Noa i arken som tegn på, at syndfloden var overstået (1. Mos. 8,6-12).

I kristendommen symboliserer duen Helligånden: “Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due”, står der om Jesu dåb (Luk. 3,22). På gravsten er duen ofte blevet brugt som symbol på den dødes evige fred. En slaraffenlandsagtig tilværelse omtales i talemåden “vente på at stegte duer skal flyve ind i munden på dig”. Tamheden og det borgerligt-biedermeieragtige understreges i en inddeling i typer af elskere, som foretages i Poul Martin Møllers En dansk Students Eventyr, 1824, hvor duer ligesom forpagtere og kammerråder tilhører kategorien “de huslige elskere”, som sørger for at have det “ret hyggeligt varmt inden Vægge som Blommen i et Æg.”

Artiklen due er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk