Symbolleksikon

dyre- og plantesymboler

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Dyre- og plantesymboler. “Smuk som en rose”, “listig som en slange”, “torskedum”, “hæs som en ravn”, “svineheldig”, “smidig som en panter”, “abekattestreger”, “myreflittig” osv. Det er nogle af de mange sammenligninger, der bruges mellem dyr og planter – og mennesker. Dyr og planter har et bestemt udseende og egenskab eller en adfærd, som tillægges symbolværdi og bl.a. overføres som karakteristik af mennesker. Ikke i alle tilfælde er der en biologisk sammenhæng mellem dyr eller plante og symbolværdi, men det er tydeligvis tilfældet i mange sammenhænge. Planter kan have navne, der direkte viser den tillagte betydning, fx forglemmigejen.

Blandt planterne symboliserer blomster fx det feminine (blomsterbæger, duften, skønheden), udviklingsmuligheder (blomsterknop), paradis (en have med blomster og frodighed), det forgængelige (liljen der går til) og det uopnåelige, transcendente (poesiens blå blomst). Blomsterbuketter og -kranse bruges til indvielser og udsmykning, som gaver ved fx fødselsdage og minde ved begravelser. Særlig kompleks symbolik er der omkring rosen og lotusen. Som et eksempel på den besjælende skildring af blomster/planter kan nævnes P.B. Shelleys digt “The Sensitive Plant” (dansk: “Den følende Blomst”), 1820.

I religiøse riter kan dyr eller planter spille en stor rolle. I jægersamfund er fangst af dyr central, og i riter gennemspilles jagt, fangst og nedlæggelse og foretages der en gardering af stadig tilkomst af nye dyr. Deltagerne i riten kan mime dyrs adfærd. Det samme er tilfældet i agerbrugs- og kvægavlersamfund, hvor det er frugtbarheden blandt planter (fx korn), dyr (fx køer) og mennesker, der er central. Dyr eller dyredele kan bruges som amuletter, hvor symbolikken er, at man overfører egenskaber, fx fangstevne, til bæreren.

Guder kan være opfattet som dyr eller optræde i delvis dyreskikkelse eller have dyr som attributter, der angiver sider af gudens væsen: Zeus som svane, Odin med sine ravne, elefantguden Hanuman. Dyr kan dyrkes, være hellige, fx hinduismens ko og abe. Der kan være forbud mod at spise urene dyr, fx svinet i jødedom og islam, eller tværtimod kan opfattelsen være, at et bestemt dyr netop skal spises for at give kraft, fx svinet hos stammer i Ny Guinea eller i julens riter i det gamle Norden. Mere kompleks er den symbolik, der fx gør duen til symbol for Helligånden og fire forskellige dyr til evangelistsymboler.

Nationer kan være symboliseret gennem dyr eller planter, fx den russiske bjørn, den amerikanske ørn, Canadas ahorn, Libanons ceder, den galliske hane. Partier, foreninger, firmaer kan have dyr eller planter som logo: FCKs løve, FCMs ulv. Heraldik rummer ofte dyre- og plantesymboler. I mange kulturer findes der dyrekampe, hvor dyr kæmper indbyrdes (fx hanekamp) eller mod mennesker (fx tyrefægtning, gladiatorkampe i det gamle Rom). Ceremonien omkring fx en tyrefægtning minder i høj grad om symbolikken i en religiøs rite.

De 12 stjernebilleder i den såkaldte Dyrekreds har dyrenavne og er tillige tillagt stor symbolværdi i astrologien (se stjerner). Et tidligt eksempel på en systematisering af naturhistorien findes i lærebogen Physiologus (“naturforskeren”) fra 200-400-t. e.Kr. Denne bog inspirerede middelalderens populære bestiarier, (af latin bestia, “vildt dyr”), naturhistoriske håndbøger med tegninger, hvor såvel virkeligt eksisterende dyr som fabeldyr indgår. Dyrene tillægges egenskaber og placeres i en bibelsk og kristen ramme; de mange fabeldyr på danske kalkmalerier synes inspireret af bestiarierne.

I eventyr og fabler optræder dyr og planter som talende væsener. Mennesker kan forvandles til dyr eller fabeldyr som fx varulven eller valravnen. Hos H.C. Andersen går fortællingens magi endnu et skridt videre, idet han også lader ting tale og agere og ikke blot de såkaldt umælende væsener.

Se også træer, fisk, fugle, animisme og de enkelte dyr og planter.

Artiklen dyre- og plantesymboler er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
attributter
genstande, som guder, mytiske helte, hellige persone ...Artikel i Nordisk Mytologi
stjernebilleder
konstellationer , navngivne områder på stje ...Artikel i Den Store Danske
Zeus
(af det indoeur. gudenavn * djēus (pəter) ...Artikel i Den Store Danske
Guinea
(af berberisk ignawen , plur. af agnaw 'so ...Artikel i Den Store Danske
Guder
...Artikel i Nordisk Mytologi
Odin
Óðinn , den øverste gud blandt aserne. Som d ...Artikel i Nordisk Mytologi
Hanuman
Hanumat , populær hinduistisk guddom i abeskikkels ...Artikel i Den Store Danske
Helligånden
(oversat fra lat. Spiritus Sanctus ), i den ...Artikel i Den Store Danske
systematisering
(se system ), det at systematisere; et system. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012
  • Læst 1254 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki