Gøg, kædes sammen med to slags symboler: Da den overlader til andre fugle at udruge sine kamuflerede æg, er den symbol på snylteri; hannens smukke og karakteristiske kukken er et sommertegn, og når de tælles, bliver de tegn på, hvor mange år man har tilbage at leve i – og det bliver altid for få. At gøgens kuk også kan angive antallet af år til et længselsfuldt ventet giftermål, viser sig i Gustaf Frödings vandrevise “Där gingo tre jäntor i solen”, 1894: De tre piger råber gang på gang muntert “Hör göcken”, men rødmer, da de ser tre studenter, måske kommende ægtemænd, men vel også dem, der har efterlignet göcken.

I en række sprog kukker den sit eget navn, fx på engelsk, tysk, fransk, latin og græsk. I græsk mytologi forvandlede Zeus sig til en gøg for at vinde Hera, og den buddhistiske bodhisattva Avalokitesvara har gøgen som en af sine fremtrædelsesformer.

To fugledigtbøger i dansk litteratur har portrætter af den dovne parasit: Blicher i Trækfuglene, 1838: “Min Søn! om Du vil i Verden frem, saa kuk!” og Rifbjerg i Voliere, 1962: “Jeg er sgu ligeglad / jeg er sgu ligeglad”. Milos Formans film om patienternes oprør på et psykiatrisk hospital hedder Gøgereden, 1975.

I overført betydning betyder “gøgeunge” en snylter; ordet gøg indgår også – og ikke for det gode – i fx “fjumregøg” og “gøgemøg” (udtalt med j).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig