skade

skade, den farveprangende og skrattende kragefugls navn har intet med “skade” i betydningen “ødelæggelse” at gøre, men kommer af et ord, der betyder “spids trætop”, dvs. hentyder til dens lange hale. Men skaden gør skade, er en fiks og irriterende tyveknægt, i skrigende gadedrengeflokke, klog og lynsnart klar over en situation. I europæisk symbolik forbindes den primært med det tyvagtige (“at stjæle som en skade”), støjende tale og snakkesalighed, en uroligt hoppende adfærd. Det snakkesalige ses i en historie i Ovids Forvandlinger, hvor de sluddervorne og indbildske døtre af Pieros konkurrerer med muserne i en sangdyst, taber, skælder og smælder og forvandles til skader, de “altefterlignende”, “der altid skræpper i lunde”; “Også som fugle beholder de deres hastige tunge, / skrigerisk skræppen og skrål, og umådelig lyst til at snakke.”

I Kina er skaden derimod lykkens fugl, den der annoncerer gode nyheder; måske stammer forestillingen om dens glæde ved skinnende ting fra Kina, hvor en tradition handler om, at to ægtefæller, der er borte fra hinanden, brækker et spejl i to stykker; hvis den ene er utro, vil spejlstumpen forvandles til en skade, der vil afsløre det for den anden.

I P.M. Møllers “Aprilsvise” (“Grøn er Vaarens Hæk”), 1819 står der: “Skaden vindigt med sin Hale vipper”. En poetisk roman med apokalyptisk tema af Pia Juul fra 1990 hedder Skaden.

Se også ravn og krage.

Artiklen skade er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk