struds

struds, den store fugl, der ikke kan flyve, men løbe hurtigt, er kendt i talemåden: stikke hovedet i busken (som strudsen), der betyder at være for fej til at tage stilling til en sag; talemådens betydning genkendes i udtrykket “strudsepolitik”. Strudsen forbindes endvidere med blindhed og hykleri. At den ikke kan flyve, har fået nogle folkeslag til at opfatte den som en blanding af fugl og pattedyr; på græsk blev den kaldt kamelstruds. Det store strudseæg har der også været mærkelige forestillinger om, fx har æg været ophængt i ortodokse kirker som opstandelsessymbol, og man har troet, at strudsen lod Solen udruge ægget. Strudsefjer har været værdighedstegn og i det gamle Egypten attribut for guderne Osiris og Ma'at som symbol for retfærdighed, når de døde skulle dømmes. Strudsen opfattes som altædende og grådig; derfor er en “strudsemave” et udtryk for at kunne tåle at spise og fordøje alt, også hårde ting.

I forbindelse med finanskrisen tegnede Per Marquard Otzen i Politiken 11.10.08. en forpjusket udgave af symbolet på USA, ørnen, der tilmed forvandlede sig til en struds, med hovedet dybt nede i ørkensand.

Artiklen struds er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk