Folkevise, Folkevise. Mange folkeviser fra middelalderen, især de såkaldte trylleviser (eller naturmytiske viser), rummer en række symbolske elementer. Først og fremmest er det et stort antal overnaturlige figurer og hændelser. Ofte er visernes situation en overgang fra én fase til en anden, fx et bryllup, hvor dæmoner er på færde i form af fx elverpiger (se alfer), trolde, havfolk; helten bjergtages, fortrylles, så overgangen mislykkes. Mens folkeeventyr, der også rummer disse overnaturlige og symbolske figurer, ender lykkeligt, ender viserne – med få undtagelser – ulykkeligt. Noget entydigt svar på, hvorfor der er denne forskel på genrerne, gives næppe.

Se også eventyr og afsnittene om folkedigtning og folkemindevidenskab og psykoanalytisk symboltolkning i Efterskriften.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig